Restaurant-luksus, der er til at betale

Falsled Kros luksuskoncept er omplantet til en prismæssigt overkommelig udgave i Nyborg. Men mestrene fra Falsled borger for kvaliteten. Lieffroy junior og senior er sammen igen.

Artiklens øverste billede
Gæsterne har direkte udsyn til køkkenet, hvor Patrick (tv) og Jean-Louis Lieffroy giver retterne den sidste finish og kvalietetskontrol, inden de frigives til tjenerne. Foto: Carsten Andreasen

Etableringen af den nye restaurant i Hesselhuset ved Nyborg Strand har været imødeset med noget større forhåndsinteresse end den, der sædvanligvis kommer et nyt spisested til del. Ét er, at Hesselhuset gennem generationer har været nyborgensernes samlingssted til de store familiebegivenheder, noget andet og nok så væsentligt er navnet Lieffroy, endda repræsenteret ved hele to generationer.

Jean-Louis Lieffroy, 65 år, var egentlig gået på pension efter i næsten 40 år at have passet Falsled Kro og bragt den til international berømmelse, men nu står han hver aften tirsdag til lørdag sammen med sønnen Patrick Lieffroy i køkkenet og tilbereder tallerkenretterne med finish og kvalitetskontrol i den nye restaurant Lieffroy.

Da Jean-Louis Lieffroy ved udgangen af 2008 forlod Falsled Kro, var der i branchen rygter om, at der var lidt røg i køkkenet, og at det måske havde noget at gøre med uenighed i ejerkredsen om stedets drift og udenhus engagementer. Det blev afvist, og afvisningen blev fastholdt, da sønnen, Patrick Lieffroy, 37 år, efter nogle måneder forlod sin stilling som restaurationschef uden at have nyt fast arbejde.

At Lieffroy junior og senior nu igen står og skaber små gastronomiske mesterværker i køkkenet kunne i hvert fald tyde på, at det ikke alene var længsel efter pensionisttilværelsen, der fik senior til at forlade Falsled.

Stilfuldt

Men det er historie. Lad os ikke dvæle ved den, men i stedet koncentrere os om, at ægteparret Line og Patrick Lieffroy har skabt et spændende og stilfuldt spisested, og at den i restauratørkredse legendariske Lieffroy senior har indvilget i at forlænge sit arbejdsliv med nogle år i sønnens køkken. Det succesfulde parløb fra Falsled har ladet sig omplante til Nyborg Strand, hvor konceptet er, at kvaliteten skal være i top, som det i alle årene var ambitionen i Falsled, men til priser, hvor ganske almindelige mennesker uden fornemme repræsentative opgaver og dertil hørende repræsentationskonti også kan være med.

Standarden er en tre retters menu for 380 kr., som kan suppleres med en vinmenu til 300 kr. For 680 kr. pr. person kan man altså få en gastronomisk oplevelse på Lieffroy-niveau. Fordi der er en fast menu, og fordi staben af kokke og tjenere er holdt på et for toprestauranter beskedent niveau, kan prisen også holdes dernede. Sådan har restauratøren udtalt til den lokale presse, men sandt at sige oplevede vi ikke, at der på nogen måde var gået på kompromis med betjeningen under vores besøg. Tværtimod følte vi os som velkomne gæster fra det øjeblik, da to venlige tjenere tog imod og placerede vores overtøj i garderoben, til vi nogle timer efter fik overtøjet på og sagde godnat og tak for en god aften og forsvandt gennem døren, som høfligt blev holdt åben for os. Hvis det er betjening på discount-niveau, er det svært at forestille sig det ypperste ambitionsniveau.

Tilkøb

For yderligere to gange 95 kr. kan man få to tilkøbsretter, og for yderligere to gange 95 kr. kan man få suppleret vinmenuen til de to ekstra retter. Hvis man altså bestiller hele registeret, ryger prisen op på 1.060 kr. pr. person, men holdt op imod kvalitet og stil er det stadig et absolut rimeligt niveau.

Vinmenuen borger for passende sammensætninger, men man kan også shoppe i et ganske flot vinkort, hvor der er masser af gode tilbud til rimelige priser. Theis Vine er den dominerende, måske eneste, importør. Det betyder dog næppe, at vinvalget er overladt til importøren, for i betragtning af firmaets størrelse og markedsdominans er der rige muligheder for en ambitiøs restauratørs individuelle valg.

Vi lagde ud med et glas champagne, som ikke blev præsenteret nærmere, men som smagte glimrende og kostede 95 kr. Den blev serveret uden de obligatoriske snacks, men til gengæld var amusen en pæn portion god og varm græskarsuppe med skorzonerrødder og drys af sprødstegt bacon.

De to ekstra retter var denne aften stegte kammuslinger med porrer, jordskokker og hollandaise, og den anden var et udvalg af ost. Vi valgte kammuslingerne og fik dertil serveret et glas Chateau Fuisse 2009 Saint Veran.

Gennem hele måltidet fik vi serveret hjemmebagte brød, der ifølge det oplyste var lavet med kærnemælk og øl. Godt eller kedeligt brød kan gøre hele forskellen. Dette var perfekt.

Den næste ret, cremet fiskesuppe med torsk, blåmuslinger og safran, krævede en anderledes kraftig vin, og det fik den: en Chateau Reynon Blanc 2008 fra Denise Dubourdieu. Den duftede som en hel blomstereng en sommereftermiddag og udgjorde et harmonisk hele med fiskesuppen.

»Pas på, der kan godt være hagl i,« advarede tjeneren, da han serverede vildandebrystet, og det var der. Der var to, men blot et enkelt er nok til at spolere en plombe, hvis ikke man er forsigtig. Det er, hvad man må regne med, når man spiser nedlagt fuglevildt, og når man er advaret, er der vel også dæmmet op for eventuelt brok bagefter.

Kødet blev serveret med rødkål med figen, kvædekompot, rosenkål, kastanjer og en sovs, der var smagt til med kardemomme. Dertil et glas Marquex de Valdueza 2007 fra den spanske region Extremadura. Syrah og cabernet sauvignon.

Desserten, syltet pigeon-æble med sveskeis, æblegele, brændte mandler og papirtynde chokoladekiks blev ledsaget af en herlig, sveskesmagende og -duftende sherry fra Bodegas Dios Baco. Det beskrives på Theis Vines hjemmeside som et »kulthus, som man næsten kun finder på toprestaurationer rundt i verden«.

Kombinationen var - igen - perfekt. Vi sluttede af med stempelkaffe og hjemmelavede petit fours (55 kr.). Hvad der savnedes af tilbehør til champagnen, fik vi i rigt mål til kaffen.

Patrick Lieffroy skriver på restaurationens hjemmside, at »ingen skal føle sig malplaceret her«.

En lidt underlig formulering, for hvorfor skulle man egentlig føle sig malplaceret, når man selv har valgt at bestille bord og har penge med til at betale regningen?

Måske skal det ses i relation til den lidt sakrale stemning, der indimellem kan opleves på toprestauranter, hvor selvhøjtideligheden har grebet både ledelse og personale.

Sådan er det sandt at sige ikke her. Restaurant Lieffroy balancerer suverænt mellem det elegante, det jordnære og det helt afgørende: gæsten i centrum.

LÆS OGSÅ: Lærepenge på Sydfyn

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.