Moderat marokkansk middag

Det er eksotiske omgivelser, som man træder ind i fra den stærkt trafikerede og meget aarhusianske Frederiks Allé. Denne frostkolde aften skulle der imidlertid en velplaceret varmeovn til at støtte illusionen om Nordafrika.

Artiklens øverste billede
Marokkansk salat med couscous og mynte. Madfotos: Tage Clausen

Allerede ved ankomsten fik vi en anelse om, at betjeningen ikke var optimal denne aften.

Vi ankom på det aftalte tidspunkt, men stod mellem tre og fire minutter inden for døren, inden en tjener dukkede op. Tre til fire minutter opleves faktisk som ganske lang tid, når man står der og blomstrer med sit overtøj og frostduggede briller til beskuelse for de øvrige gæster.

Men så kom tjeneren da også og anviste os venligt et bord i den eksotisk indrettede marokkanske restaurant. For at støtte illusionen om Nordafrika havde man denne aften meget fornuftigt anbragt en kraftig elovn lige inden for døren til at mildne de kolde vinde fra Frederiks Allé.

Problemet med betjeningen holdt aftenen igennem. Tjeneren var absolut venlig og imødekommende, når han endelig lagde vejen omkring vores bord, men der var for lang tid imellem.

Da vi havde ventet 40 minutter på at få serveret desserten, må vi med kropssprog og mimik have tilkendegivet vores utålmodighed, for tjeneren dukkede op med et ekstra glas myntete og en ekstra øl på husets regning.

På grund af sygdom var restauranten underbemandet, forklarede han og supplerede med en bemærkning om, at der måske var taget for mange gæster ind denne aften - i øvrigt første åbningsaften efter juleferien.

Øjeblikket tæller

Det var lidt ærgerligt, og derfor bliver denne bedømmelse også en anelse strengere, end hvad vi ville forvente på en normalt bemandet aften. Men det er anmeldelsens natur, at vi som anmeldere dukker op en tilfældig aften og beskriver, hvad vi oplever. Hvad vi eventuelt formoder at kunne have oplevet en anden aften, tæller altså ikke.

Rick's gør på kortet og hjemmesiden et stort nummer ud af navnefællesskabet med Humphrey Bogart og Ingrid Bergmanns stamrestaurant i filmen ”Casablanca”, og både indretning og udbud peger da også i retning af det nordafrikanske. Dog er køkkenet mere bredt middelhavskøkken end strikt marokkansk og med en krydring, som tager skyldig hensyn til følsomme skandinaviske smagsløg.

Rick's har et umiskendeligt marokkansk/nordafrikansk præg over sig med sofaer og bløde puder til at sidde på, med draperier til at skabe intim stemning mellem bordene og de enkelte afdelinger og med at klaver til at akkompagnere måltidet med smægtende taffelmusik.

Sidstnævnte var dog denne aften erstattet af noget ret larmende og ikke påfaldende marokkansk jazz fra højtalerne.

Hvis man lige ser bort fra musikken, var elementerne til en hyggelig og måske endda en anelse romantisk aften til stede.

Småretter og hovedretter

Kortet er opdelt i små forretter, som marokkanerne kalder kemia - og som på kortet også er forsynet med den spanske betegnelse tapas - hovedretter og dessert. På spansk vis kan man sammensætte et måltid af småretterne og i så fald anbefales tre pr. person.

Der er 14 lette og lidt mere fyldige tapasretter til priser fra 38 til 90 kr., fem hovedretter til priser fra 135 kr. for vegetarretten til 178 kr. for stegt andebryst hhv. grillet oksemørbrad.

Vi valgte blandt småretterne en marokkansk salat med couscous og mynte til ledsageren ( 58 kr.) og krydrede lammepølser med couscous og kartoffelmos og rosiner til anmelderen (78 kr.).

Straks ved ankomsten blev der sat en kande isvand på bordet sammen med brød og oliventapenade. Begge forretterne var flotte og velsmagende, om end de tre små lammepølser havde vundet ved at blive serveret lidt varmere og såmænd også kraftigere krydret.

Her må man imidlertid medgive Rick's, at original nordafrikansk krydring muligvis ville appellere til et lidt begrænset aarhusiansk publikum.

Fra det ret overskuelige vinkort havde vi valgt en rigtig marokkaner, en Tandem syrah 2007 (350 kr.). Denne vins lidt specielle navn har den forhistorie, at den førende kultproducent i Crozes-Hermitage, Allain Graillot, under en cykeltur i Marokko blev opmærksom på nogle vinmarker med vinstokke, som mindede om hans egne.

Han tog kontakt med ejeren af markerne, og de indledte et fransk-marokkansk samarbejde, der med baggrund i deres fælles interesse for cykling førte til ”Tandem”. Og en god vin kom der ud af det, som let kan minde om de store syrahvine fra Cotes du Rhône.

Det overskuelige vinkort med 12 røde, fire hvide og to rosé kommer ellers godt omkring til overkommelige priser mellem 210 og 600 kr.

»Behold bare bestikket«

Blandt hovedretterne valgte vi en lammeculotte med kartoffelmos (175 kr.) og andebryst med spinat, champignon, citronsovs og kartoffelmos (178 kr.). Begge smagte glimrende, men her måtte vi igen lide under betjeningens underbemanding.

»Jeg kommer lige med tilbehøret,« erklærede tjeneren ved serveringen, men der gik faktisk næsten 10 minutter, inden den tilhørende kartoffelmos stod på bordet.

»I må gerne beholde bestikket,« havde tjeneren erklæret, da han tog af efter forretten.

Tak for venligheden, men når man betaler op til 90 kr. for forretten og 175/178 kr. for hovedretten, har man lov til at forvente rent bestik. Det andet hører billigere steder til.

Hovedretterne serveres i den særlige marokkanske tagine. Det er en glaseret lerpotte med lerlåg, hvori rettens ingredienser anbringes og tilberedes i ovn. Det svarer lidt til tilberedning i en römertopf, her blot i enkeltportionsversion.

Der gøres på kortet og hjemmesiden en del ud af taginens velgerninger for smagen, men her er der fortrinsvis tale om et smart lille serveringsgimmick, hvor maden anrettes på en lertallerken og forsynes med et kegleformet låg, som fjernes ved serveringen.

Smagen var der imidlertid intet i vejen med, og hovedretterne blev nydt på begge sider af bordet.

Til desserten havde vi besluttet at være rigtigt marokkanske og bestille sød myntete med hjemmelavede marokkanske småkager, men den gik ikke.

Udsolgt?

»Småkagerne er udsolgt,« erklærede tjeneren. Udsolgt på den første åbningsdag efter juleferien?

Nuvel, så valgte ledsageren ”dagens tærte” med fersken og blåbær (58 kr.) et glas sød myntete (20 kr.) til. Anmelderen valgte husets ostetallerken (79 kr.), og da eneste mulighed for en sød vin var et glas uspecificeret dessertvin, faldt valget på en Jacobsen Blonde (48 kr.).

Både kagen, teen og de fem slags ost var ok, men prisen måske lige i overkanten.

Den samlede regning nåede op på 1.043 kr., fordi vi undervejs også havde bestilt en stor flaske Ramlösa til deling.

Den samlede bedømmelse ender på tre små stjerner. Stedet kandiderer til tre store og en anbefaling, men ikke mindst den påfaldende og åbenbart bevidste underbemanding tæller på minussiden.

LÆS OGSÅ: Restaurant Al Meza

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.