Gammel kro - moderne mad

Smagte det godt?«

Tjah, hvad tror manden egentlig selv? Man befinder sig på et sted, der markedsfører sig som gourmetrestaurant, og man har bestilt en menu, som ganske ubeskedent kaldes gourmetmenu, så det turde vel egentlig være en selvfølge, at maden smager godt.

Den slags spørgsmål kan man som gæst ikke bruge til noget som helst. Derimod ville det have været brugbart, hvis tjeneren umiddelbart efter serveringen havde stået ved bordet for at sikre sig, at alt var i orden. Så ville vi nok have gjort en bemærkning om, at ledsagerens bagte torsk ikke var bagt, men helt rå. Fisk kræver nænsomhed i tilberedningen, og den må hellere være en anelse blank indeni end få for megen varme, så den bliver hård og tør. Men tilberedt torsk skal altså være hvid, og de delikate flager skal nemt kunne pilles fra hinanden. Vi må betragte serveringen som en fejl. Hvis vi havde ønsket sushi, havde vi opsøgt en sushi-restaurant.

Den efterfølgende porresuppe var for salt og for fed. For megen fløde og måske også stegefedt fra baconen. Hermed har vi i det væsentlige overstået, hvad der er at vrisse over i forbindelse med vores besøg på Lindelse Kro.

Positiv oplevelse

Trods ovenstående bemærkninger ender vi på en samlet vurdering på tre pænt store stjerner, og det gør vi, fordi besøget samlet set var en positiv oplevelse.

Lindelse Kro blev etableret i 1798 og var de første par hundrede år en velbesøgt, solid landevejskro. Det er den stadig, men i de senere år er der blevet tilføjet et gourmet-element, som tiltrækker gæster langvejsfra. Da Lindelse ikke just ligger i umiddelbar nærhed af trafikknudepunkter, er det almindeligt at kombinere besøget med et kroophold - måske en hel weekend. Det havde flere af gæsterne denne lørdag aften gjort, for det kunne tydeligt høres på konversationen med betjeningen, at dette var gæsternes anden aften i restauranten.

Man behøver ikke at vælge femretters-gourmetmenuen til 429 kr. for at nyde køkkenets præstationer. Der tilbydes også en treretters-sæsonmenu til 329 kr. Nu i efteråret er tilbuddet fasanpaté, oksefilet og æbletærte med is. A la carte er der æggekage, engelsk bøf, wienerschnitzel og den slags klassikere til priser mellem 149 og 219 kr.

Om æggekagen med sprødstegt spæk står der anført, at den har været »vores specialitet gennem 200 år«. Det er imponerende, i betragtning af at de nuværende ejere har haft stedet i fem år, men der må vel være tale om skriftlig overlevering.

Vi var imidlertid ikke kommet til Langeland for at spise stegt spæk.

Vi var kommet for at se og smage, hvad køkkenet kan præstere inden for gourmet-genren.

Amusegenbrug

Amusen, der bruges som kokkens signatur og signal om, hvad der er i vente, vidnede ikke om stor kreativitet; det var simpelt hen en miniatureudgave af forretten fra sæsonmenuen: fasanpaté med rødløg og reven asie. Til gengæld var den meget velsmagende.

Den bagte torsk med flødesovs og rodfrugter blev af en eller anden grund serveret i to ret forskellige versioner. Anmelderens var pænt gennemvarm, om end en smule blank indeni, mens udgaven på den anden side af bordet simpelt hen var rå.

Heller ikke den næste ret, porresuppe med ristet bacon, var helt perfekt. Den var kraftig og kunne på sin vis have været velsmagende, men den var alt for fed og alt for salt. Det var godt, at der var rigeligt med postevand til den halve Sancerre til 229 kr., som vi havde valgt til forretterne.

Vinkortet er bredt og kommer både geografisk og prismæssigt pænt omkring. De fleste af priserne holdes inden for et område, hvor almindelige lønmodtagere, der spiser for egen regning, kan være med. Kun et par stykker runder de 1.000 kr.

Vi valgte en bourgogne, en Morey-Saint-Denis 2003, til hovedretten og osten til 799 kr. Det var i den lidt dyrere ende, men absolut pengene værd. Kortet byder i øvrigt på et pænt udvalg af halve flasker og vine, der sælges glasvis. Kortet tilbyder ingen vinmenu, men hvis man udtrykkeligt beder om det, kan man godt få vintjeneren til at sammensætte en, fik vi oplyst.

Fin dådyrret

Der kom harmoni over sagerne, da bourgognen blev skænket som ledsager til hovedretten: En kombination af dådyrryg, -kølle og -mørbrad med ristede svampe, syltede bær, pommes anna, gratineret kartoffelpuré og en kraftig vildtsovs.

Rødvinen gik også fint til tre af de fire oste, som ved næste servering var anrettet sammen med ristet rugbrød og syltede sandtornbær. En hvidskimmel og to faste oste spillede fint sammen med bourgognen, men den sidste, en heftig blåskimmel, tog livet af rødvinen. Godt, at flasken næsten var tom.

Til denne sidste ost ville det have været bedre med den Banyuls til 79 kr. for 5 cl, som vi valgte til desserten. Der stod ganske vist 50 cl på kortet, men vi gennemskuede, at der var tale om en decimalfejl, selv om prisen for den sags skyld godt kunne have understøttet trykfejlen.

Desserten var en variation over nødder: En nøddekage, en nøddeis og syltede nødder. Flot afslutning. Samlet regning lød på 2.044 kr., hvoraf vinen alene tegnede sig for de 1.028 kr.

Vores bedømmelse af Lindelse Kro denne aften svinger mellem tre og fire stjerner. For de fire taler en gennemgående rar oplevelse med venlig og afslappet betjening. De tre første retter blev dog ikke præsenteret. Det forudsattes, at gæsterne kunne huske, hvad der stod på kortet.

I nedadgående retning trækker den rå torsk, som ledsageren fik serveret til forret, og den for salte og for fede porresuppe. Kokken vil måske hævde, at den bagte torsk skal være så rå, som den faktisk var. Det mener vi ikke, men kunne i så fald stilfærdigt tilføje, at man kunne spørge gæsterne, hvordan de ønsker fisken tilberedt - ligesom når servicemindede restauranter serverer oksekød.

Vi betragter den rå fisk som en fejl og lader den sammen med suppen trække den samlede bedømmelse ned på tre - om end pænt store og velmente - stjerner.

Læs også: Broget aften på Sortebro Kro