Rosé på den gammeldags facon

<p>Franske vinbønder har vundet et slag over EU. Rosévinene skal fortsat produceres på den traditionelle facon.</p>

Artiklens øverste billede
Domaine Ott Château Romassan, Rosé Cour de Grains Bandol 2007. Foto: JP

Mens dette skrives, hersker et tropisk regnvejr uden for mit vindue, og tanken falder ikke naturligt på rosé. Sådan er det almindeligvis i Danmark.

Det er sommerens luner, der afgør rosésalget, og der er vist nok stadig mange, der nægter at tage rosé alvorligt som vin, for den er jo hverken det ene eller det andet, hverken hvid eller rød, hverken fugl eller fisk. Eller måske netop beregnet til begge dele? I andre og vejrmæssigt mere nådige dele af verden er rosé imidlertid en succes. Og når noget er en succes, begynder man at tænke på at fremstille noget mere af det, før andre gør det.

Det var formodentlig den betragtning, der lå bag planer i EU om at lette restriktionerne for, hvordan man fremstiller rosé.





Rød- og hvidvin blandes

Der er sagt kort to måder at gøre det på.

Vinens farve kommer fra drueskallen, så hvis man lader saften have kontakt med skallerne i ganske kort tid - f.eks. et døgn i modsætning til flere dage for en rødvin - får man rosé.

Den anden måde er at blande hvid- og rødvin, og det er naturligvis nemmere. Pudsigt nok er det en meget almindelig metode i Champagne, men når det gælder stillevin, er det strengt forbudt i Europa. I modsætning til den nye verden, hvor man må ca. alt og gør det.

»Hvis man tillader dette, hvorfor tillader man så ikke også folk at lave vin helt uden brug af druer?« spurgte en oprørt provencalsk vinbonde i The New York Times, mens debatten var på sit højeste.

Den franske regering, hvis indstilling til vin for nærværende primært går ud på at få franskmænd til at lade være med at drikke det, sagde først ja og nok, men da den så den store modstand på hjemmefronten, slog den bak og prøvede at stoppe lovgivningen. Landbrugsministeren Michel Barnier lod ligefrem meddele, at hvis EU ville tillade blandingsproduktet, ville han øjeblikkeligt forbyde det i Frankrig.

På den anden side af åen manede man til besindighed. Andrew Chapman, europæisk salgsdirektør for det velkendte hus Sutter Home, der eksporterer 100.000 kasser vin til Europa hvert år, mente, at man burde takke de store californiske firmaer, som havde gjort rosé populært og på mode.

»Franskmændene skulle slappe lidt af,« mente han.

Og så er vi tilbage ved den gamle strid mellem den gamle og den nye verden.





Den arrogante frø

Præcis hvor meget på mode rosévinene faktisk er, kan på europæisk plan være vanskeligt at afgøre, idet unionen officielt registrerer rosé som rødvin. Men EU-kommisionen vurderer selv, at der konsumeres omkring 15,8 mio. hektoliter rosé om året inden for fællesskabet. Det svarer til omkring 12 pct. af al vin, så det er en ikke ubetydelig post, hvad der måske vil overraske her i rødvinslandet Danmark. Men det er, som antydet, også et spørgsmål om vejrlig.

I Frankrig er rosévin mere populær end hvidvin, og Frankrig står for produktionen af en tredjedel af al rosévin i verden, så der er følelser på spil. Arrogant Frog er det selvironiske navn på en fransk vin med succes i USA. Den produceres af Jean-Claude Mas, der fra Languedoc sprøjter ca. 10 mio. flasker ud om året, herunder 600.000 flasker rosé. Han er modstander af ideen om at blande og har ingen planer om selv at begynde på det, selv om han fik lov. Det har til gengæld hans kolleger i Languedoc, La Baume, et vinhus, der for alvor har mærket striden mellem den gamle og den nye verden. Da de i marts blev udsat for et bombeattentat, var det anden gang på mindre end fem år.

La Baume var indtil for få år siden ejet af australske Hardys, men er senere blevet overtaget af Les Grands Chais de France, hvad der dog ikke har mildnet vreden mod fabrikken, som anses for at være et symbol på industrialiseringen af vinen, et begreb, der kan samle pressede franske bønder til modstand. For de er pressede, meget pressede. Indefra af regeringens alkoholpolitik, udefra af store de udenlandske firmaer, der kan levere billig vin i mængder og forstår at sælge den.

Nu har bønderne så vundet en lille sejr. Kommissær Mariann Fischer Boel har, siger hun, lyttet til protesterne og trukket forslaget tilbage, og det vil glæde traditionelt orienterede vinelskere (herunder undertegnede), der ikke uden en vis afsky smager på de ofte klæbrigt søde, oversøiske blushwines, der smager, som om de var produceret af Walt Disney.

Nu fik vi lov at beholde vores rosé for nærværende, men hvor længe holder det? Money talks, katten er ude af sækken, og det kan blive svært at få den proppet derned igen.





Læs også: Spaniens mest kendte vin-navn

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen