Danskerne holder øje med fedtprocenten

Øjnene falder på forskellige ting, når danskerne, svenskere og nordmænd nærstuderer madvarer i supermarkedet.

Artiklens øverste billede
Danskere, nordmænd og svenskere kikker på forskellige oplysninger på varedeklarationen. Men priser kikker de alle på.

Danskerne er mest optaget af fedtindholdet. Svenskerne ser efter, hvor meget sukker der er i maden, mens nordmændene studerer varedeklarationen for salt. Fælles for indbyggerne i de tre nordiske lande er dog, at prisen holdes under nøje opsyn.

Det viser en ny undersøgelse, som Zapera har lavet for Fødevareministeriet.

Undersøgelsen er en del af forarbejdet til en fælles nordisk mærkningsordning for mad, der hedder "Nøglehullet". Ordningen skal guide forbrugerne til at finde den sundeste mad.

- Om vi er optaget af fedt, salt eller sødemidler, så kan det kommende nøglehulsmærke hjælpe forbrugerne godt på vej. Mærket kan hjælpe forbrugerne med at skelne de sunde fødevarer fra de mindre sunde, og jeg håber, at det kan få endnu flere til at træffe det sunde valg, når de står foran hylderne i supermarkedet, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen i en kommentar til undersøgelsen.

Læs også: Danmark får nyt ernæringsmærke

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen