V og K uenige om sund moms

Mens skatteminister Kristian Jensen (V) bakker op om statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) afvisning af lavere moms på sunde fødevarer, er regeringspartneren De Konservative langtfra enige.

- Det er dybt useriøst at afvise noget, som vi er blevet enige om i regeringsgrundlaget, skal undersøges. Vi fastholder, at det her skal diskuteres, siger politisk ordfører Henriette Kjær (K) til Berlingske Tidende i dag.

Skatteministeren melder sig derimod på linje med Fogh:

- Der er ikke nogen sundhedsmæssig argumentation, der kan overbevise mig om, at der en sundhedsmæssig virkning, som kan forsvare at indføre differentieret moms, siger han til Berlingske Tidende.

Tirsdag viste en Gallupmåling i avisen, at 83 procent af danskerne er positive over for tanken om sund moms.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen