Bravo bravissimo, Stromboli

Når man som vi har besøgt et utal af pizzeriaer i Århus og omegn, skal der meget til at overraske os. Men det blev vi hos Stromboli, en forholdsvis nyåbnet restaurant i Jægergårdsgade, som både serverer på stedet i nymoderniserede lokaler - og leverer ud af huset.

Etablissementet hed før Sorento, men er igennem adskillige måneder blevet renoveret og har i den anledning skiftet navn til Stromboli. Stromboli er en lille vulkansk ø nord for Sicilien, og den lagde i 1950 navn og handling til en film af samme navn, instrueret af Roberto Rossellini, der ikke bare havde Ingrid Bergman som hovedperson, men også giftede sig med hende og sammen med hende fik den underskønne datter Isabella Rossellini, men det er en helt anden historie.

Stedet er nydeligt. Slagnummeret er en buffet (49 kr. til frokost, 79 kr. om aftenen), og derudover kan man vælge mellem forskellige hovedretter i den græsk-tyrkiske-indiske ende, navnemæssigt i hvert fald. Indholdet er forskellige slags kød med basmatiris og tzatziki.

Pizza i særklasse
Ellers er det pizza, som findes i 16 forskellige udgaver.

Det valgte vi, og det gjorde vi klogt i, for pizzaerne fra Stromboli er nemlig rigtig gode, bagt i stenovn og baseret på husets egen koldhævede dej, hvilket løfter pizzaerne en del over de gængse på markedet.

Pizzaerne er nævnt i alfabetisk rækkefølge, dvs. de begynder med A og ender ved P. Måske er det derfor, at nr. 13, der indeholder tomat, mozzarella, parmaskinke og gorgonzola og altså i voldsom grad er italiensk, hedder Orientale.

Pyt med det, for det er det bagte resultat, der tæller.

Anne Marie valgte en Esquiliano med bresaola (lufttørret italiensk oksekød) og rucola (70 kr.), Thomas, der ikke er nogen kostforagter og absolut ikke vegetar, tog sig en Justiniana med peperoni, parmaskinke, oksekød og champignon (60 kr.). Selv gik jeg uden for den slagne pizzavej og udpegede mig en Bernini med ansjoser, oliven og kapers (60 kr.).

Vi tog pizzaerne med os, selv om vi sagtens kunne have spist på stedet (priserne er de samme) og nød de forjættende dufte (ekstra hvidløg!), der emmede ud fra papæskerne.

Og forventningens glæde blev ikke gjort til skamme. Det her er rigtig gode pizzaer. Lækre, sprøde bunde af en rigtig god dej, der smager af brød og ikke alt muligt andet, et fyld af gode råvarer, god balance i smagene, ikke for meget, ikke for lidt.

»Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har fået en pizza, der smagte så godt,« udbrød Anne Marie spontant. Thomas nikkede, mens han glad gumlede videre.

Fire store stjerner
Selv var jeg også særdeles tilfreds med min ansjos- og kaperspåvirkede udgave af denne napolitanske opfindelse. Netop ansjos, kapers og oliven er klassiske ingredienser og rart at se, at nogle er modige nok til at lukke dem ind i repertoiret.

Stromboli bør bydes hjerteligt velkommen i take away land. Her arbejdes der seriøst med tingene og med rettidig pizza-omhu. Tak for det. Der er fire stjerner til Stromboli, og de er store og lysende som et vulkanudbrud.