Bidød hugger ind på honninghøsten

En vinter, der tog livet af en tredjedel af landets honningbier, sætter sit præg på årets honninghøst.

- Vi forventer ikke nogen stor honninghøst, men det bliver heller ikke katastrofalt trods manglen på bier, siger konsulent og daglig leder i Danmarks Biavlerforening Asger Søgaard Jørgensen.

Årsagerne til massebidøden er mange: Et skidt efterår med for lidt pollen har sammen med den frygtede varroamide deres del af skylden.

- Samtidig betyder ændringerne i landbruget med monokulturer og færre forskellige planter mindre føde til bierne, siger han.

Endvidere har lyngen, som er grundlaget for den gode lynghonning, haft det meget tørt. Det rammer honninghøsten i Vestjylland, hvor honninghøsten ifølge Asger Søgaard Jørgensen tegner dårligst. Ved den halvsløje høst sidste år var det ellers netop lynghonningen, der trak op, men det sker næppe i år, vurderer han.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen