Vester Skerninge Kro

Vester Skerninge Kro serverer et udmærket fransk borgerkøkken med et vist dansk islæt i hyggelige, idylliske omgivelser.

Der står 1772 over døren, men det betyder vist ikke så meget. Kun at man i 1972 fejrede 200-års fest, om end der efter alt at dømme har været krohold her noget længere. Hvorom alting er; den hyggelige, nogen ville ligefrem sige romantiske, Vester Skerninge Kro blev for nylig overtaget af Audrey og Mogens Fenne Frederiksen, der også driver Lehnskov Gods lige i nærheden.

Så nu er her pænt igen, og der er skik på køkkenet, der bestyres af Finn Kromann (eks-Valdemars Slot) og Michel Bernard (eks-Kvægtorvet i Odense).

Vi gjorde turen hertil en lørdag aften og var glade for GPSen, for det er ad snørklede veje, man når hertil, til gengæld går det tjept, når man er her. Seks retter blev gennemført på godt to timer, for mange skal, som vi fik forklaret, køre hjem.

Det skulle vi også.

På kortet er her nogle enkelte danske retter af de mest traditionelle og så en såkaldt gourmet-menu, der i anledning af årstiden var døbt julegourmetmenu.

Den stævnede vi så ud i, seks retter for 500 kr., bestemt ikke urimeligt på papiret, landets bedste restauranter tager anderledes ved.

Første ret lød på det, jeg har forstået, er lidt af en signaturret for stedet, bisque af strandkrabbe, og det skal nok være rigtigt. Det smagte i hvert fald som en udmærket skaldyrsbisque, cremet uden at være vulgær og tilsat fint saftige stykker jomfruhummer og - oplystes det - også torsk.

Brødet i kurven var godt.

Næste ret var en terrine af foie gras og fasan serveret med en sprød salat på toppen og garneret med en god glace og kantareller. Desværre var serveringen helt køleskabskold, hvad der tog lidt af fornøjelsen og smagen af ikke mindst svampene. Generelt savnede jeg lidt skarphed, for så vidt angår serveringstemperaturer, men man var til gengæld meget opmærksom på sagen, hvad angik vinen.

Vinkortet er ikke stort, og det er tydeligt, at vi befinder os langt fra de steder, der kan sælge dyre vine. Hovedvægten er lagt i prislejet 200-500 kr. med et enkelt punkt, der springer i øjnene under overskriften »Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen.« Vist så, vi befinder os på en Kgl. Priviligeret Kro, så man fører prinsens vin, behørigt bukkende under dekanteringen.

Husets vin koster beskedne 175 kr. For det beløb kan man også få lov selv at medbringe en flaske, hvorfor vi drak en fremragende riesling fra Domaine Deiss; Schoenenburg 1995 VT, proviniens: egen kælder, og den var À point, som de ville sige i gastronomiens moderland, og viste sig heldigvis at passe decideret flot til den mad, vi fik. Længe leve riesling.

Hvad rødvin angår, pirredes min nysgerrighed ved løftet om kælderrester fra Bordeaux prissat til 525 kr. per flaske.

»Vi har f.eks. Margaux 1975,« sagde tjeneren, og selv om den vin ikke har noget godt ry, spærrede jeg griske øjne op ved tanken om et godt køb.

Det viste sig dog være en vin fra Margaux, ikke Château Margaux 1975, og helt generelt syntes kendskabet til vin i almindelighed og vinen på kortet i særdeleshed ikke imponerende, men hvad, det gik endda? I stedet drak vi en udmærket, relativt burgundisk udgave af Hermitage fra Marc Sorrel fra det ikke så lette år 2000.

Den stod fint til hovedretten, men først skulle vi lige en tur omkring de danske nytårstraditioner med et stykke torsk svøbt i peberbacon med en cremet sennepssovs, et blødkogt vagtelæg og rødbede. Rigtig godt, torsken i sig selv ikke mindst.

Næste ret havde også traditionelle danske aner, og den indeholdt også et svøbt hovedelement, nemlig vildand pakket i seranoskinke. Når man sådan går og svøber ting og sager i flæsk og deslige, er det jo for at undgå, at det bliver tørt, og dér er seranoskinken for mager af natur til at gøre fra eller til. Og anden var blevet tør, det må jeg med sorg i mælet viderebringe, og mere er der jo så egentlig ikke at sige om dén servering, som også rummede Pommes Anna, en ret intetsigende blanding af kål og svampe, en syltet figen og en udmærket sauce tilsmagt med mandarin. De traditionelle smagselementer, med andre ord.

Den store menu indeholdt selvfølgelig også et osteindslag, seks forskellige, alle franske og alle af udmærket kvalitet, der dog ikke gav anledning til ligefrem at spørge efter leverandøren. Ostetallerkenen stod helt alene uden falbelader i form af garniturer bortset fra oliven.

Desserten var så klassisk, som den kan blive. Creme Brûlée, tarte tatin og vanilieis rørt med calvados. Den brændte creme var udmærket med sprød skal og meget fin creme, men det brændte låg var koldt, hvad der vidner om forproduktion; det holder ikke, for det fjerner et clou i retten, nemlig modsætningen mellem den kolde creme og det lune låg. Og apropos låg, så er søstrenes Tatins tærte jo kendetegnet ved, at den er vendt om, så bunden er et låg. Hvis det var sket her, bar den ingen præg af det, sprødheden var ikke eksisterende.

Nuvel, hyggeligt er her. Vi er ude i det franske borgerkøkken uden så mange svinkeærinder, men måske nok med et tydeligt dansk islæt, som det sig hør og bør i en lavloftet kro ude på landet, hvor man gerne må ryge cigaretter under måltidet og skrive selskabssang på I østen stiger solen op med haltende versefødder og iskolde grønne Tuborg til at skylle dem ned.

Fredsommelig, fornuftig mad til fornuftige penge. Tre store stjerner og en anbefaling af de ret sympatiske priser og den autentiske atmosfære, som utvivlsomt vil tiltale mange.

lillelund@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.