Restaurant Latin

Latin har været fast ingrediens i det århusianske latinerkvarter i årevis. Og selv om tiderne skifter og vekslende køkkenchefer har stået bag gryderne, er atmosfæren den samme, som den altid har været. Heldigvis.

Restaurant Latin på hjørnet af Klostergade og Studsgade har ikke ændret sig synderligt gennem årene.

Indretningen består stadig af umage stole og borde, åbent køkken, blodrøde vægge med erotisk kunst af vekslende kvalitet og diverse bric-a-brac, som forlener stedet med en egen charme.

Der er meget fransk bistrot over stedet, som sagtens kunne være stamrestaurant for kvarterets beboere i et knap så fornemt parisisk arrondissement, og det er ment som en kompliment.

Solid mad

For det er steder som den slags, der byder på god og solid mad, gerne traditionelle retter, til fornuftige priser.

Vi havde bestilt bord, og det viste sig at være en god idé.

Der var enkelte tomme borde, men selv om folk kom ind fra gaden, blev de høfligt, men bestemt afvist. Sygdom blandt det tjenende personale havde reduceret staben, og der skal være tid til at tage sig af gæsterne. Et meget sympatisk træk.

Vi lagde ud med et glas mousserende vin piftet op med et stænk af orangelikøren Pousse rapière, som har både sødme og bitterhed. Det er husets apéritif, og den skænkes for 65 kr. glasset.

Menukortet er ikke omfattende, men det er vel tænkt og fristende.

Dagens forret denne aften var en svampestuvning, som lokkede, men vi var i julemåneden, så den ene af os valgte den stegte sild sat sammen med mango, mens den anden valgte klassikeren, den sydfranske fiskesuppe med aïoli, croutoner og revet ost. Nærmest et varemærke - eller skulle man måske sige brand - for Latin.

Vine på glas

På vinkortet er der ikke opgivet vine på glas, så vi spurgte til mulighederne. De er mange.

Stort set skænkes alle vinene på kortet glasvis, så vi bad om to glas Sancerre (Henri Bourgois, 2002), en tilpas markant Loire, som skulle stå model til både hvidløgsmayonnaise og stegt sild. Den klarede sig fint igennem. 80 kr. glasset, hvilket er helt i orden.

Sild og sprød kiks

Silden var stegt tilpas og blev ledsaget af en slags mangochutney med chili, en lille portion grønt med blandt andet persille, spinat, radicchio og koriander.

I bunden lå en sprød kiks bagt med hvedekerner og kapers.

Retten kan vel karakteriseres som en dansk klassiker med et internationalt (asiatisk) pift, og det fungerede faktisk.

På den anden side af bordet blev der serveret en solid fiskesuppe.

Her på stedet kommer tallerkenen varm ind med croutoner, mayonnaise og revet ost (emmentaler) lagt i bunden. Derefter kommer terrinen med den varme suppe frem, og der øses ud over fyldet. Suppen var mørk og tyk og ikke det ringeste at spise en kold aften i december.

Blandt de tre hovedretter optræder også dagens fisk, men vi holdt os til and og gris, det var jo julemåneden.

Et par forholdsvis tunge retter, som kræver vin med saft og styrke, så vi valgte på opfordring af betjeningen en kraftkarl fra Victoria, Australien. En Brown Brothers fra 1998, lavet på en blanding af Shiraz (Syrah), Mondeuse og Cabernet og med en alkoholstyrke på 14,5%. En oversøisk saftbombe, som suverænt stod distancen. Prisen blev afsløret på regningen - 335 kr.

Vore hovedretter var dels letspængt andebryst med et bagt pigeonæble og rødkål med figner, det hele garneret med en tæt portvinsglace.

Kraftige sager og igen en slags fransk variation af danske juletradition.

Noget, som gik igen i den anden hovedret, svinekam med svinekæber, pocherede chiliporrer, rødvinsbagt selleri og kartofler vendt i sennep og rosmarin. På svinekammen lå desuden lidt revet peberrod og koriander, som egentlig ikke tilførte retten noget.

Rå løg i skiver

Havde vi nøjedes med forret og hovedret, var vi kommet af med 250 kr. pr. næse - med ved at vælge henholdsvis ost og dessert, nåede vi op på en tre retters menu, som sælges for 265 kr. Fire retter koster 295.

Den valgte ost var to skiver kraftig, salt pecorino (italiensk fåreost), som på toppen havde en pasta af trøffel, lidt særpræget sammensætning, men man bør skønne på den gode vilje. Den tilhørende brombær-løgkompot viste sig derimod at være nærmest rå løg i skiver vendt i en marinade af brombær. Her kunne man med fordel have dampet løgene bløde, så de tabte det spidse og stærke og udviklede sødmen.

Desserten var en anden Latin-klassiker, nemlig en crêpe (pandekage) fyldt med pistacie og marcipan og ledsaget af en is på passionsfrugt, sødt, sødt og lifligt. Vi drak et glas sød vin til, to glas Rasteau, som koster 40 kr. glasset - de penge er givet godt ud.

Med kaffe og avec nåede den samlede regning op på 1.435 kr. Det placerer Latin i midterfeltet, hvor restauranten også hører hjemme. Latin er ikke et sted, man skal besøge, hvis man har meget travlt.

Det er et sted, hvor meningen helt klart er, at man skal hygge sig sammen over god mad og vin uden jag og stress.

Latin er tværtimod god medicin mod netop den slags. Latin anbefales med glæde, og de fire stjerner er velfortjente.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.