Kollerup Mølle Kro
Kollerup Mølle Kro har med et nyt værtspar løftet sig gastronomisk - uden at sætte de klassiske krotraditioner over styr. Og beliggenheden hist, hvor vejen slår en bugt, er lige så skøn, som den altid har været. Bestemt et besøg værd.
Man skal ikke særligt langt væk fra Randers, før man møder den rene idyl, nemlig Kollerup Mølle Kro, der også viser sig at være en udflugt værd for alle, der holder af god og ærlig mad.
Kroen har det seneste års tid været drevet af Gitte Kirkebæk og Peter Wallentin, der mødte hinanden på Ålekroen i Svejbæk ved Silkeborg og besluttede at realisere drømmen om at blive selvstændige, da muligheden opstod.
Peter Wallentin, der har arbejdet adskillige steder verden rundt, blandt andet i Det danske Hus i Paris og så langt væk som i Curacao, har sine egne ideer, heldigvis. Men han har også respekt for det klassiske krokøkken.
Så her på Kollerup Mølle kan man få en sildemad og en klassisk wienerschnitzel med det hele samt øl og snaps, hvis ens hu står til det. Men man kan også nyde mulighederne i den mere franskinspirerede ende af kortet.
Vi valgte - på køkkenchefens anbefaling - dagens frokosttallerken, der bestemmes af de aktuelle muligheder, og det skulle vise sig at være fornuftigt.
Vores vinvalg ville sandsynligvis have været en kølet Beaujolais, men det område er forsvundet fra vinkortet på Kollerup Mølle Kro. De blev ikke solgt, forklarede værten.
I stedet tog vi på værtens anbefaling en rød argentiner, en sangiovese fra huset Martins, Mendoza, 2001. Typisk oversøisk vin, blød, rund, bærsmag, lidt svesket. Til 195 kr. Nydelig og net uden at være prangende eller mindeværdig.
Opskriften følger med
Der kom hurtigt brød og vand på bordet. Blandt brødet også husets specialitet, et rødbedebrød, som man får opskriften på sammen med regningen. Storartet. Både brødet og ideen er noget, andre burde lægge sig efter.
Frokosttallerknerne blev omtalt som »lidt fisk, lidt kød, lidt svampe, lidt ost,« og det var da også, hvad vi fik.
Fisken var en ørredsalat med pæne stykker ørred i en smukt krydret tomatsalsa-agtig ting. Fine stykker fisk, hvoraf kun nogle ganske få var til den tørre side. Dressingen var lækker, fint afstemt med en ikke for markant krydring.
Kødet var perfekt stegte skiver af andebryst, som vi valgte at spise sammen med den lille kopfuld kantareller à la crème, som viste sig at være svampedelen, pænt præsenteret i mokkakop med en dusk frisk kørvel.
Kantarellerne havde fået præcis så meget, som de skulle have. Delikate, ikke mindst sammen med de fine og møre skiver af rosa andebryst.
Sjældne oste
Vi spiste med god appetit, også af den sprøde og friskplukkede salat, der tårnede sig op i midten af tallerknen. Og vi tog også godt for os af rødbedebrødet.
Tallerkenens sidste afsnit var to italienske oste, en moden Taleggio, som man ellers sjældent får (så tak for den), og en tør, hård og helt vidunderlig Pecorino af den slags, der har fået et skud peberkorn (måske fra Sicilien).
Frokosttallerkenen (125 kr.) var smukt anrettet, råvarerne var gode, tilberedningen i orden og ostene valgt med omhu. Betjeningen var venlig og opmærksom. Så alt var vel.
Hvis der manglede noget, skulle det dog lige være lidt sødt at slutte af på. Her er der en række muligheder på kortet, men da et bryllupsselskab ved siden af skulle have en desserttallerken (fra aftenens gourmetmenu), lod vi os nemt overtale til også at prøve den. På tallerknen til 65 kr. fik vi hjemmelavet jordbæris med skiver af friske jordbær, chokolademousse, blåbær, en amerikansk inspireret brownie (småkage) og lidt sirup. En smuk anretning.
Fire fortjente stjerner
Vi sluttede med fortræffelig kaffe og grappa fra Amarone samt en regning på 705 kr. Både pris- og madmæssigt en god restaurantoplevelse, der giver fire fortjente stjerner.
NB: Om aftenen kan man på Kollerup Mølle Kro få en fem retters gourmetmenu til fornuftige 295 kr.