Skovshoved Hotel

Skovshoved Hotel har lavet et godt koncept med brasserie-køkken til rimelige priser. Væk er den stjernebestrøede gastronomi, men væk er også det slappe køkken. Nu er det solidt og hyggeligt, når ellers tingene fungerer.

Påsken sang på sit allersidste vers, foråret på sit første, og aftenen var lys og mild. Med udsigt til et godt måltid i dejlige omgivelser var aftenen godt begyndt.

Sådan en mandag aften, oven i købet 2. påskedag, er der mange restauranter, der holder lukket. Mærkeligt, men sådan er det. Skovshoved Hotel har i de senere år haft en omskiftelig tilværelse og rutsjet rundt mellem høj gastronomi og det absolut jævne. Nu har den erfarne restauratør Arne Houmann fra bl.a. M/S Amerika og The Dining Room grebet solidt fat om tøjlerne.

Han har valgt at skyde bredt med et brasserie-køkken med inspiration fra både Frankrig, Italien og Spanien, og med sig i køkkenet har han Lars Schandorff. Det centrale i køkkenet er rotisseriegrillen, hvorfra man serverer kalv, svin, lam og fjerkræ, og derudover er der et fornuftigt og begrænset menukort med frokost, forretter, fisk og hovedretter. Specialtilbuddet er en Skovsermenu på tre retter, som man kan få med vinmenu til i alt 445 kr.

Fuldt på verandaen

Den gamle glasveranda med det svungne tag og udsigten til Skovshoveds kønne bindingsværkshuse er bevaret, og her var næsten alle borde besat.

Inde i restauranten fik et fødselsdagsselskab fred til sine ritualer, og vi andre fik fred for dem.

Vi blev pænt modtaget i receptionen og sendt videre ind i loungen, hvor en ung kvinde var travlt beskæftiget med at tappe fadøl i den store centrale bar. Hun bød dog godaften og tjekkede, at vi havde bestilt bord. Så var hun væk. I stedet kom en tjener, der tjekkede igen og så meddelte, at hvis vi ville af med frakkerne, så kunne vi da hænge dem derovre. Og det gjorde vi så.

Ikke et velkommen eller en lille hjælpende hånd - ikke af nød, men af venlighed - blev vi tilbudt. Det giver et skidt førstehåndsindtryk.

Vi var blevet lidt forsinkede, klokken var 20 minutter over 19, og der var godt gang i den ved alle bordene. Vi fik anvist et bord i det fjerneste hjørne, men det var i orden, for der var ingen ved nabobordet, så det gav lidt privatliv.

Lidt for meget, viste det sig, for der gik næsten en halv time, inden man huskede, at der var kommet nye gæster. Mens vi således »smaskede med tomme kæber«, som man siger, kunne vi studere menukortet, for sådan et havde vi fået.

Hulter til bulter

Da vi endelig blev opdaget og fik bestilt en aperitif, en Cava fra Penedes ved Barcelona og tilhørende ostecrostini, fik vi til gengæld alt lidt hulter til bulter. Vi fik vand og brød - dejligt hjemmebagt speltbrød, salt smagt til med frisk rosmarin og timian - en vældig god oliventapenade og en lille flaske kraftigt smagende olivenolie.

Apropos salt: Det stod på bordet i et stort saltkar, frit for alle til at dyppe fingrene i. Det undrer mig, efter at en analyse af salt serveret på den måde for nogle år siden afslørede ganske ulækre detaljer om mænds manglende håndvask efter toiletbesøg. Især undrede det mig her, hvor olivenolien blev serveret i en lille portionsflaske med plomberet skruelåg.

Ser man bort fra denne ganske vist ulækre detalje, så smagte brød, olie, salt og tapenade ualmindelig dejligt, og vi var slet ikke klar til de tørre ostestænger, da de kom sammen med cavaen. Og vi var da slet ikke klar, da vi fik skænket den hvidvin, som vi skulle have til forretterne.

Tun og foie gras

Vi havde bestilt en Skovsermenu til den ene og fra kortet til den anden. Menuen bestod af forret tuncarpaccio, hovedret lammetykkam med pillekartofler og til slut dessert eller ost. Fra kortet valgte vi en terrine foie gras og en tournedos Rossini - og inden man falder i svime over dette foie gras-frådseri, så var meningen, at vi ville bytte forretter. Da man kun har et meget begrænset udvalg af vin serveret glasvis, fik vi menuvinen også til a la carten, hvilket var helt acceptabelt.

Men som sagt kom den hvide vin, mens vi endnu var midt i cavaen, og længe før vi fik forretterne, som til gengæld var rigtig gode.

Foie gras'en blev serveret i en tyk skive ved en temperatur, der gjorde, at den kunne smages, men dog kold nok til ikke at smelte. Tilbehøret var en stærkt indkogt balsamico og en kvædekompot, som efter min smag var alt for sur og chilistærk, selv til den fede lever, som dog kan tage en del.

Dertil en tyk skive grillet brød. Lækkert.

Tunen var perfekt.

Menuens hovedret var kalvetykkam, og der blev ikke spurgt om stegeønske. Det blev der til tournedosen - medium rare, tak.

En tournedos Rossini er, for dem, der ikke kender den, et overdådigt og dramatisk ga-stronomisk krukkeri, som man ikke skal udsætte sig for, med mindre man har god plads indenbords og ikke lider af kaloriefrygt. En tournedos af passende størrelse belægges med lynstegte skiver af foie gras og trøffel og serveres med trøffelsauce, her smagt til med madeira. Tilbehøret varierer. I dette tilfælde var det hjemmegjorte pommes frites, en kold rødbedemos og lidt salat.

Rossini ville have grædt

Kalven var perfekt. Lyserød og mør. Kartoflerne faste og gode serveret til selvpilning, hvis man ikke brød sig om at spise skrællen.

Men den gode Rossini ville have grædt, havde han fået serveret denne tournedos med sit navn.

På toppen af tournedosen lå en ret voldsom skive foie gras, ingen trøffelskiver, og de var heller ikke særlig tilstedeværende i saucen. Men det værste var dog, at kødet var stort set gennemstegt og kun rosa i den tykkeste del. Hovedretterne var blevet serveret af en anden tjener end ham, der havde taget imod bestillingen, og der blev ikke spurgt til, om alt var i orden, før en tredje tjener tilfældigt nærmede sig vores bord.

Alt var jo mildt sagt ikke tilfredsstillende. Ikke blot var kødet gennemstegt, men de hjemmegjorte pommes frites var mørkebrune og slatne, hvordan det så kan hænge sammen. Nu var det for sent. Som kompensation fik vi tilbudt en kop kaffe!

Det er for dårligt, og det kom til at trække ned i den samlede bedømmelse.

Trods den lille mængde kød, der var blevet fortæret, var lysten til dessert forsvundet, men menuen indeholdt ost, som min medspiser fik. Tre rundhåndede skiver af Pecorino, Comte fra Savoie og Nevat fra Spanien serveret med rødvinssyltede valnødder og kommenskiks og dertil et glas portvin. På et relevant spørgsmål om, i hvilken rækkefølge de skulle spises, svarede tjeneren, at det vidste hun ikke, men hun ville da gerne spørge.

Ostene var ikke spændende.

Nu var der kun kaffen tilbage, og det var udmærket stempelkaffe, der efter ønske kunne have været en hvilken som helst af tidens modekaffer.

For mange kiksere

Nu kan det lyde, som om vi havde en gennemført dårlig oplevelse. Det havde vi bestemt ikke. Men en menu med tre glas - små - vin koster 445 kr., en tournedos koster 180 kr., og skal den hedde Rossini, lægges 60 kr. oveni, mens en foie gras som forret koster 95 kr. - hvilket kan undre, for den skive lever, man får til forret, svarer til den skive, der ligger på tournedosen.

Men sådan er der så meget, og selv om man tilsyneladende har rimelige priser, som dog ikke er lave, så skal der ikke være sådan nogle kiks, som vi oplevede.

Tre tjenere, der ikke havde defineret deres ansvar, og som derfor trods venlig optræden ikke udfylder opgaven, er ikke med til at højne oplevelsen. Men vi var måske bare uheldige, det var måske bare, fordi det var en slags helligdag. Stemningen var hyggelig, og ved nabobordene sad familier, unge og gamle og forældre og spiste pænt og nød hinandens selskab og den gode mad.

For det var det. God mad. Ikke opsigtsvækkende og ikke særlig fantasifuldt. Brasseriemad og hyggelige omgivelser. Den aften var håndværket noget vaklende, og det fik os til at vakle mellem fire og tre stjerner. Vi endte på tre.

bodil.krogh@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.