Norsminde Kro

Selv Østjyllands mest stræbsomme steder er ikke selvskrevne til hverken fem eller seks stjerner. Udførelsen skal stå mål med de store tanke, de fine råvarer og den dertil hørende regning. Det var ikke tilfældet, da JP Århus besøgte Norsminde Kros nye gourmetrestaurant.

Kokken bag Norsminde Kro, Søren Pedersen, er bestemt ikke tilfreds med at få fire stjerner til sin gourmetrestaurant.

Råvarerne, vinene, indretningen og hele ambitionsniveauet er simpelthen til mere, mener kokken, der af mange østjyder er kendt for sine bedrifter på Vilhelmsborgs restaurant, Det Gamle Mejeri.

Derfor må denne anmeldelse starte noget bagvendt med at slå fast, at selv Østjyllands mest stræbsomme steder ikke er selvskrevne til fem - for slet ikke at tale om seks - stjerner.

Udførelsen skal stå mål med de store tanker og de fine indkøb. Ikke mindst når en fuld omgang for to vil udløse en regning omkring 2.000 kr.

Det var ikke tilfældet den lørdag aften, vi kørte sydpå ad snørklede veje med skønne udsigter til havet og Norsminde Fjord. Her ligger den gamle kro, der under Søren Pedersens ledelse har fået en ansigtsløftning. Her er nu et såkaldt brasserie i et stort, lyst lokale ud mod vandet. Og en såkaldt gourmetrestaurant i et mindre og mørkere, men til gengæld mere eksklusivt lokale ud mod parkeringspladsen.

Her fik vi plads ved et af de fem store borde med masser af plads imellem. Vi sad godt på stofbetrukne, grå stole omgivet af støvgrønne vægge. Gulvet var i mørkt træ, dørene var glatlakerede i moderne stil, og det strømlinede udtryk blev blødt op med sølvlysestager, udsmykkede lampestandere og et rustikt frasætningsbord midt i rummet.

Udsigt til p-plads

Ikke desto mindre var vi lidt skuffede over placeringen. Her var vi kørt ud på landet og ned til vandet, og så skulle vi sidde og kigge på en parkeringsplads med en landevej i baggrunden.

Så opregnede vi overfor hinanden nogle franske stjernerestauranter, der ligger i småkedelige omgivelser og besluttede os for at koncentrere os om menuen.

Den var til at overskue: Seks retter til 498 kr. hvoraf vi »skulle tage de første fire,« som den kvindelige tjener så direkte udtrykte det. Altså er en udgift på 429 kr. obligatorisk. Til gengæld kunne vi - understregede tjeneren - selv bestemme, om vi ville have ost eller dessert eller begge dele. Vi takker... Og undrer os lidt over, at vi ikke blev informeret om den noget diktatoriske politik ved bordbestillingen. Som anmeldere er vi naturligvis interesserede i at afprøve mest muligt af, hvad huset formår. Men var vi ude på egen hånd, ville vi ikke nødvendigvis have lyst til fire retter før ost og dessert.

Vinkort var der ikke noget af - det er endnu under udarbejdelse, forstod vi. Så vi kunne vælge mellem en vinmenu, hvor huset havde udvalgt vine til hver enkelt ret, eller vi kunne lade tjeneren foreslå vine efter smag og pengepung. Eller vi kunne gå med i vinkælderen.

Her ville vi have foretrukket at kunne se vinkortet igennem og selv danne os overblik over priser og udvalg. Da det ikke lod sig gøre, overlod vi valget til huset og vinmenuen, og vi blev på ingen måde snydt. Ikke desto mindre vil vi gerne holde fast i, at det set fra et forbrugersynspunkt er en uskik, at kunden ikke har muligheden for at overskue mulighederne.

Apropos valg faldt det os også noget for brystet, at vi skulle betale for at få vand til maden. Her bestod valget i vand med eller uden brus - begge dele var svensk "artesisk" vand, hvilket blot betyder, at vandet strømmer op fra undergrunden ved egen kraft - og at man skal betale 35 kr. for hver flaske.

Da vi var kørende i egen bil, kom vi gennem tre på en aften. En efter vores smag helt unødvendig udgift al den stund, at der så vidt vi ved ikke er noget galt med postevandet i området. Det mindede os i betænkelig grad om optrækkeriet på fancy restauranter i Europas hovedstæder, som Norsminde med al respekt er langt fra.

Vi fik også en fornemmelse af, at det ikke var helt velset, at gæsterne sagde nej tak til velkomstdrinken. Det gjorde vi ikke desto mindre, vi var som sagt kørende, lige som en del andre gæster på kroen må være det. Da vi selv foreslog en vinmenu, der normalt koster 435 kr., i halv størrelse og pris til chaufføren, var tjeneren dog med på ideen.

Vinmenuen startede med noget så eksotisk som et glas pinot gris fra Luxembourg. Den sad vi og kiggede på over appetitvækkeren, carpaccio af kalveinderlår smurt med pesto og toppet med salat og parmesan. For som tjeneren frejdigt havde gjort opmærksom på, skulle den drikkes til den kommende hummersuppe for at vise sig fra sin gode side.

Den oplysning viste sig at være fuldstændig korrekt, men da der gik en halv time fra vinens servering til hummersuppen, kunne man spørge sig selv, om ikke første vin burde være valgt med større omtanke.

Suppen var til gengæld værd at vente på. Så intens og tillokkende at de sidste dråber på højst udannet maner blev suget op med et stykke af husets hjemmebagte brød. Det selskab var ikke flatterende for den kuppel af persilleflan, der lå midt i suppen og lyste flot op uden at smage af ret meget. Men skidt med det, for ovenpå balancerede et stykke hummerklo og tynde skiver af råmarineret kammusling i lykkelig forening. Allerøverst kapers, som dog ikke gik så godt i spænd med de fine skaldyr.

Fra den lette, stramme og let mousserende pinot gris var det noget af et spring til næste hvidvin, den særdeles fyldige, ja nærmest vulgære hvidvin fra Italien, Planeta, der var fyldt med frugt, eg - og en vis alkoholbrænden på tungen.

Vinen bragte den ellers vidende tjener noget på afveje; hun kunne ikke rigtig placere den i Italien, selv om Planeta er et af de mere kendte sicilianske vinhuse. Måske skyldes det, at hun på det tidspunkt jonglerede med flere forskellige vine til forskellige bordes vinmenuer, således at nogle borde fik én vin, og andre en anden til samme ret.

Da vi spurgte til det, sagde tjeneren, at nogle af vinene var restflasker, og at der ikke var nok til at alle bordene kunne få samme vin. Og så var det, vi fik den grimme tanke, at huset bruger vinmenuen til at slippe af det, der passer huset snarere end det, der passer gæsten og maden.

Det afviste tjeneren dog, og vi havde generelt heller ikke grund til at være utilfredse med vinene, men det er ikke særlig elegant overhovedet at lade den tanke opstå.

Tilbage til Planeta'en, der fungerede glimrende som mundrenser mellem bidderne af den fede, letstegte foie gras pakket ind i brødkrumme, der havde suget fedt fra både panden og den "fede lever". Spørgsmålet om hvorvidt vinen også havde den fornødne sødme, var vi ved bordet ikke helt enige om. Men vi var begge glade for tranebærsaucen og salaten med marineret andekråse, der ledsagede foie gras'en.

Herefter fulgte torskesoufflé fyldt med sauce bordelaise serveret med linser fra Puy. Det så flot ud med en lomme med sauce i den fyldte souffle, men helhedsindtrykket var for salt. Til torsken fik vi en attraktiv rødvin fra det sydlige Bourgogne, husets egen import, med en charmerende ren smag og duft af pinot noir. Den blev serveret kold, helt rigtigt til retten - men igen gik der en rum tid fra vinen blev serveret, til maden kom på bordet. Og så var vinen meget lidt kold.

Før fjerde ret fik alle en ganerenser, en sorbet lavet på rødvin og kanel. Som tjeneren selv bemærkede, var det en noget juleagtig anretning, og »i anledning af foråret skal vi nok til at lave den om.«

Det er sådan noget, jeg som gæst på en relativ dyr restaurant helst vil være fri for at høre. Hvis en ret er utidssvarende, må et sted med Norsminde Kros ambitioner lave den om. Hvis det af den ene eller den anden grund ikke har kunne lade sig gøre, kan man i det mindste lade være med at underholde gæsterne med det.

Svag servering

Selve hovedretten var efter vores mening aftenens svageste servering. Brystet af en ung and, en såkaldt canette, var noget sejt og lå ovenpå en løgkompot, der ud over løg mest smagte af eddike. Den gode sovs ved siden af var der næppe mere af end en teskefuld. Og den øvrige garniture - et lille stykke gedeost pakket ind i rødbedestrimler - så superflot ud, men rødbeden bidrog ikke med andet end farven, og sammenhængen mellem andebrystet og gedeost kunne vi ikke rigtig finde. Vinen var til gengæld flot: Chateauneuf-du-Pape, Clos du Mont-Olivet 1999.

Osten var en klassisk anretning: Seks franske, herunder Camembert, Comte, Banon, Roquefort og en fast ost vendt i urter, der blev præsenteret som en gedeost. Vi mente, der var tale om den korsikanske ost Brindamour, der som regel laves på fåremælk, men det kunne tjeneren hverken be- eller afkræfte. Til osten en merlot fra New Zealand, der var charmerende, men dårligt kunne klare blåskimlen.

Til sidst et lille glas dessertvin fra Rastau, Domaine La Soumades. Lækker, men for beskeden udskænkning, mente ham, der ikke skulle køre. Vinen fik vi til varm æbletærte med en kugle vanilleis ovenpå og lidt creme udenom, og det smagte glimrende, om end der her nærmere var tale om en klassisk brasserie-ret end en raffineret dessert fra "gourmetafdelingen".

Med kaffe blev regningen 1.782 kr., og havde vi begge fået fuld vinmenu samt velkomstdrink, var prisen blevet endnu højere. Derfor kan man stille høje krav til Norsminde Kro og forvente mere konstant niveau i maden og større skarphed i betjeningen, end vi oplevede.

Altså fire stjerner af de store og en anmærkning om, at Norsminde Kro har potentiale til noget bedre.

lone.olsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.