Vi spiser 12.000 ton marmelade årligt
<p>Marmelade og syltetøj er populære spiser. Sidste år puttede hver dansk familie for 260 kr. af de søde sager i indkøbskurven.</p>
Det blev i alt til 437 ton syltetøj og 11.512 ton marmelade, skriver Landbrugsraadets ugemagsin FoodCulture på mandag.
Omsætningen for marmelade og syltetøj landede på knap 323 mio. kr.
Tror man, at marmelade og syltetøj er det samme, har man fået stikkelsbærrene galt i halsen. I Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 838 af 10. oktober 2003 om marmelade, frugtgelé, kastanjecreme m.v. beskrives forskellen.
Marmelade er en blanding med en passende geléagtig konsistens af sukker og puré af en eller flere frugtsorter og vand. Frugtpurémængden må ikke være under 350 gram pr. kilo.
I syltetøj må der ikke være under 450 gram frugt pr. kilo. Og så indeholder syltetøj som regel hele stykker frugt og frugtdele. På den måde er syltetøj karakteriseret ved en tyktflydende konsistens, mens marmelade altså er noget mere sjasket.
Østeuropæiske bær
Og skal man forsætte med at aflive marmelade-myter, så er stort set alt dansk produceret marmelade og syltetøj lavet på frosne østeuropæiske bær.
Produktions-og lønomkostningerne er for høje i Danmark til, at det kan løbe rundt at dyrke bærrene herhjemme. Uanset hvor mange solbeskinnede danske sommerdage, syltetøj- og marmeladereklamerne viser.
Dog bekræfter to danske undtagelser denne regel: Solbærmarmelade, og den snart højaktuelle sovsevariant med kirsebær, som lige om lidt skal på julemiddagsbordene.