Vinens vildmand bliver tv-stjerne
Der er lavet en dokumentarudsendelse om Raúl Pérez, men om vinens vildmand helt selv er klar over det, er stadig uklart efter hans besøg i København.
På væggen i Kjær & Sommerfeldts smagelokale på Gammel Mønt hænger et maleri af stifterens søn, Erik Kjær. Ser han lidt streng ud? Måske ligefrem misbilligende i dagens anledning? Sikkert er det, at hverken sønnen eller stifteren, Charles Christian Kjær, da han grundlagde firmaet for 150 år siden, havde forestillet sig, at en mand som Raúl Pérez en dag skulle sidde ved bordet i dette mahogniknagende lokale.
Han havde tilkaldt politiet.