»Strukturen og udseendet er mangelfuld, tangerende til kattemad, men smagen er ok«
Flere produkter blev skudt til at ligne rester fra dynamitfiskeri eller kattemadsproduktion, da dommerpanelet blindtestede et udvalg af tun i olie fra danske supermarkeder. Et udvalg, der ifølge dommerne bestemt ikke var imponerende.
Tunfisk er den mest værdifulde fiskeart i verden, og fangsten udgør 20 pct. af værdien af al fangst af fisk og skaldyr globalt. Men tun på dåse er også en billig og langtidsholdbar proteinkilde, som vi mennesker drages til i krisetider.
Ifølge Marine Stewardship Council, der star bag MSC-certificeringen for bæredygtigt fiskeri, oplevede man under coronanedlukningerne…