Testvinderen udmærkede sig med en smørfed smag og en porøs konsistens
Der var langt mellem de rosende ord, da dommerpanelet skulle blindteste frosne æbleskiver. En duft af citrus som den, man støder på i svømmehallen, gjorde udfaldet i topfeltet.
Er man børneforælder, aktiv i foreningslivet eller i det hele taget bosat i Danmark i december måned, er det svært at undgå dem.
Vi danskere spiser over 100 mio. æbleskiver årligt, men langt de færreste er nogle, vi bager selv.
Dagens dommerpanel består af Søren Jakobsen, medejer af Michelin-restauranten Gastromé, og Anne Hjernøe, tv-kok og kogebogsforfatter.…