Spiselige gaver er et tegn på overskud og kærlighed, hvis du rammer rigtigt
Med hjemmelavede, spiselige gaver hopper vi af gaveræset op til jul. Men madgaver er også et minefelt, for vi spiser og drikker ikke længere det samme, og vi er ikke så enige om, hvad der er god eller dårlig smag, mener forsker.
Da en omkring 30-årig kvinde blev lagt i graven ved Juellinge på Lolland for næsten 2.500 år siden, var hendes grav fyldt med gaver til det hinsides liv og til guderne.
Udover kostbare smykker og bordservice var graven fyldt med kødstykker af okse og svin, og en stor romersk bronzekedel med en drik brygget på byg, tyttebær, tranebær og porse var også…