Annonce
Mad & Vin

Medstifter af Gomore: Salg af overskudsmad kan blive stort

Fødevareministeren vil lempe reglerne for madsalg mellem private, og det hilses velkommen af iværksætter.

Arkivfoto: Finn Frandsen

Et stykke tærte, en portion gullaschsuppe eller måske nogle lækre napoleonshatte.

Det er eksempler på den mad, som danskerne får lettere ved at sælge til hinanden.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil lempe reglerne for, hvor meget mad private må sælge uden at være registreret som fødevarevirksomhed.

- Vi skal have mindsket madspildet i Danmark. Jeg har derfor besluttet, at borgerne skal have flere muligheder for at sælge eller donere deres overskudsmad, siger han i en pressemeddelelse.

Han ser det som "en håndsrækning til borgere, der gerne vil undgå madspild og være med i deleøkonomien".

Under de hidtidige regler har det været tilladt at sælge mad til andre op til ti gange om året.

Men nu bliver det muligt at sælge fire-fem måltider om ugen, uden at der stilles særlige krav til udbyderen.

Krumme agurker og skæve peberfrugter: Uperfekte grøntsager får en ny chance i kamp mod madspild

De nye muligheder hilses velkomne af Søren Riis, der er iværksætter og medstifter af kørselstjenesten Gomore.

Han har udviklet en onlineplatform for deling af overskudsmad, Delihood.

Med de nye regler spår han en stor fremtid for privat madsalg.

- Vi ser det som en lille madrevolution, siger han.

- Folk laver og spiser mad tre-fire gange hver dag. Hvis vi kan koordinere det på en smart måde, så er der både penge og tid at spare - og en masse kulinariske oplevelser at tilbyde, siger han.

Det er op til udbyderne selv at sørge for, at fødevaresikkerheden og kvaliteten af maden er i orden.

- Det er ikke anderledes, end når vi spiser hos venner, siger Søren Riis.

Madspild: Fra skrald til festmåltid, der »er et hotel værdigt«

Der vil være et system med rating af den købte mad, og det vil ifølge Søren Riis også være med til at sikre en høj standard.

Da salget af maden foregår via onlineplatformen, registreres antallet af solgte måltider per person.

På den måde kan man holde hånd i hanke med, at den enkelte udbyder ikke snyder og sælger mere mad, end reglerne tillader.

- Vi tror på, det kan blive stort. Det vil kræve tid. Men det gjorde det jo også, da vi lavede Gomore, siger Søren Riis.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Æresoprejsning til agurken: Så forbløffende sund er den

Karen Lyager
Ja, agurken består mest af vand. Men de sidste 5 pct. er spækket med supersunde stoffer, som de fleste af os har hårdt brug for. Ikke mindst i en varm sommer.
Annonce
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her