Annonce
Mad & Vin

Anmelder: Nomas fravær koster Danmark dyrt på restaurantliste

Dommerne ved en stor restaurantkonkurrence kan have holdt sig fra Danmark under Nomas lukning, mener anmelder.

Kokken René Redzepi (i midten) under forberedelserne til åbningen af det nye Noma. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Der var ikke mange danske navne at se, da de 50 bedste restauranter i verden tirsdag blev kåret ved en prisuddeling i Bilbao i Spanien.

Geranium, der holder til ved Parken i København, blev den eneste danske restaurant til at få en plads på listen. En 19.-plads blev det til, akkurat som i 2017.

Verdens bedste restaurant er Osteria Francescana fra Italien.

Bent Christensen er redaktør ved Den Danske Spiseguide og tidligere dommer ved World's 50 Best Restaurants, der udarbejder listen. Ifølge ham bør danskerne være tilfredse, da det er en fornem liste at stå på.

- I lyset af den store konkurrence på gastronomien på verdensplan så synes jeg, at det er okay, hvad der er sket, siger han.

Dansk restaurant er den 19. bedste i verden

Han mener dog, at det har spillet negativt ind for Danmark, at Noma ikke var med i konkurrencen i år.

Restaurant Noma lukkede i februar 2017, da den skulle flytte til nye lokaler. 15. februar i år slog Noma dørene op på Refshaleøen i København, men det var for sent til at kvalificere sig til årets konkurrence.

- Foodierne (madkritikerne, red.) er i et år ikke rejst til Danmark, fordi Noma ikke har været her. Da Noma var her, havde det en afsmittende effekt, fordi når man alligevel havde rejst halvdelen af verden rundt, skulle man også prøve noget andet end Noma, siger han.

Noma har toppet listen hele fire gange - i 2010, 2011, 2012 og 2014 - og Bent Christensen er ikke i tvivl om, at den også er at finde på top 50-listen i 2019.

Imidlertid betyder det, at især én dansk restaurant ifølge Bent Christensen med rette kan føle sig overset i år.

- Jeg havde gerne set, at Kadeau havde fået en plads. Det synes jeg bestemt, at den fortjener, fordi det er en moderne restaurant, der bruger nye teknikker.

Mens Michelin ifølge Bent Christensen hædrer den klassiske stil af god kvalitet på et vedholdende højt niveau, tager World's 50 Best Restaurants temperaturen her og nu og søger det nye, pirrende og moderne.

- Michelin er klassisk musik, mens World 50 er "rock and roll", siger han.

Geranium er på trods af sine tre michelinstjerner aldrig blevet kåret som verdens bedste restaurant.

Dog fik restaurantens chefkok, Rasmus Kofoed, lov til at tage hjem med en pris tirsdag aften. Restauranten modtog nemlig særprisen The Ferrari Trento Art of Hospitality Award 2018, der uddeles for særlig god service i restauranten.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Æresoprejsning til agurken: Så forbløffende sund er den

Karen Lyager
Ja, agurken består mest af vand. Men de sidste 5 pct. er spækket med supersunde stoffer, som de fleste af os har hårdt brug for. Ikke mindst i en varm sommer.
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her