*

Luksus

Den franske hvirvelvind

En tourbillon regnes for noget af det mest udsøgte og ses i en del luksusure. Komplikationen er i dag dog teknisk set overflødig, fortæller urmager Keld Damkjer.

I dag er tourbilloner prestigekomplikationer på meget dyre, schweiziske luksusure. Kinesiske tourbilloner, som den på billedet her, kan fås for en brøkdel af prisen, men kvaliteten er så også derefter. Foto: Guy Sie/Flickr

Tourbillon regnes som noget af det mest udsøgte inden for mekaniske ure. Mekanismen blev opfundet i 1795 i Paris af den franske mesterurmager Abraham-Louis Breguet, hvis firma Breguet stadig overlever den dag i dag som en del af Swatch Group.

I virkeligheden er tourbillon en særlig udgave af den mekanisme i et ur, der hedder gangen. Gangen regulerer den hastighed, som energien i urets fjeder udløses med, og er dermed afgørende for urets præcision. Men gangen bliver påvirket af tyngdekraften, og det var især et problem på Breguets tid.

Abraham-Louis Breguet

Født den 10. januar 1747 i Neuchâtel i Schweiz og død den 17. september 1823.

Urmager kendt for sine mange opfindelser gennem sin karriere som urmager i Frankrig.

På sin tid blev han betragtet som den bedste urmager i verden, og han havde kunder, der talte offentlige personer og adelige.

Sammen med sin ven den engelske urmager John Arnold, er Abraham-Louis Breguet nu alment anerkendt som en af de største urmagere i historien.

Han grundlagde firmaet Breguet, som i dag er luksusgrenen af schweiziske Swatch Group.

Man gik med lommeure, hvilket betød, at de flest ure lå i stort set samme position hele dagen. De bevægelige dele i uret bliver påvirket af tyngdekraften, og jo mere ensidig den påvirkning er, jo mere påvirker tyngdekraften uret.

»Tourbillon blev lavet for at sikre urets præcision. De gamle gangkonstruktioner var for upræcise på grund af tyngdepunkter og trækvinkler. Det problem løste Breguet med datidens værktøj og under datiden sparsomme belysning,« fortæller urmager Keld Damkjer fra Uhrmageriet i Aarhus.

Urenes Mount Everest

Breguet flyttede derfor flere af de bevægelige dele ind i et system, der selv drejer rundt: En tourbillon.

»Tyngdepunkterne og trækvinklerne i gang-systemet påvirker urets præcision. Ved at putte anker, ganghjul og balance ind i et bur, der drejer en omgang i minuttet, fordeles unøjagtigheder hele vejen rundt,« forklarer Keld Damkjer.

Derfor ses en tourbillon på dyre ure som en ring, der hurtigt kører rundt. Tourbillon er mest udbredt, hvor den kører i én akse, men er også lavet med to akser og endda tre. Til tider ses den roterende ring integreret i urskiven, så den bevægelse er synlig. Ordet "tourbillon" er fransk og betyder "hvirvelvind".

Man kunne tro, hvis man ikke vidste bedre, at tourbillonen ophævede tyngdekraften, men det er ikke tilfældet.

»Det kan den ikke under nogle omstændig-heder. Og det skal den ikke. Vi snakker om træk-vinkler, som går ind og påvirker balancens frie svingning,« siger Keld Damkjer.

I dag, hvor uret er flyttet ned på armen, er tourbillon en dyr og i virkeligheden unødvendig komplikation.

»Dengang var der behov for det. I dag laver man tourbilloner, fordi det er svært og på kanten af det mulige. Og nogen har fundet på at vise, at de behersker teknikken ved at lave dobbelt-tourbilloner, der roterer i to retninger. Og det er næsten til at blive søsyg af at kigge på. Det næste er så at putte to tourbilloner i et ur. Men i dag kan man lave ankergangen så præcis, at en tourbillon er unødvendig. Det er et prestigestykke, og det er svært, men det er ligesom med Mount Everest. Hvorfor bestige det? Fordi det er der,« siger Keld Damkjer.

Et ur med tourbillon er blær

Og ja, det er blær at sætte en tourbillon i et mekanisk ur, mener Keld Damkjer. Men ikke nok med, at det er blær - det er også virkelig dyrt.

»Et ur med tourbillon koster 800.000 kroner eller mere. Man kan også få tourbilloner produceret i Kina til 30.000 kroner, men kvaliteten er derefter,« siger Keld Damkjer.

Derfor er det også kun de store luksusbrands, der giver sig i kast med at producere ure med tourbillon.

»Det er de mærker, der kan sætte en pris på, som passer dem. Det er ikke et ur, man køber, fordi man har behov for det. Man køber det, fordi man vil vise, at man har forstand på teknik og for at blære sig,« siger Keld Damkjer.

Selv de urmagere, der arbejder med tourbilloner, er specielt udvalgt, forklarer Keld Damkjer.

»Omega har fire mand ansat, der laver tourbilloner. Hver mand laver et ur og sætter sin autograf på. Når uret så kommer tilbage til service, så er det kun ham, der satte autografen, der må efterse uret,« siger han.

Og det er måske meget imponerende, men det mest imponerende er stadig, at Abraham-Louis Breguet for over 200 år siden var i stand til at lave en så kompleks konstruktion, mener Keld Damkjer.

»Det er en håndværksmæssig præstation. Han var nok den eneste, der kunne gennemtænke og producere den. Men lige så snart den er lavet, så kan andre kopiere den,« siger Keld Damkjer.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Mad & Vin
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her