Annonce
Luksus

En hyldest til himalaya-ekspeditionen

DS-1 Powermatic Himalaya Special Edition fra Certina bærer den samme selvsikre stil, som prægede urene fra 1960'ernes Certina, hvor opdagelsesrejsende gennemførte fantastiske bedrifter. Uret er en hyldest til den første succesfulde bestigning af Dhaulagiri.

Ur

I 1960 deltog Certina i en schweizisk ekspedition til Dhaulagiri i Himalaya. Tinden, som når 8.222 meter, er den syvendehøjeste i verden. Under hele turen til toppen beviste uret sin pålidelighed, da det var totalt upåvirket af de ekstreme forhold og forskelle i højde og temperatur.

DS-konceptet
  • Safir-krystal (ekstremt modstandsdygtig over for ridser)
  • O-ringspakninger omkring optræksakslen
  • To O-ringspakninger omkring kronen
  • Special-pakning i bagkassen
  • Forstærket bagkasse

Denne formidable præstation hylder Certina nu ved at lancere en special edition af DS-1 Powermatic 80. Modellen blev vist frem under verdens største urmesse, Basel World, der afholdes hvert år i Basel, Schweiz.

Holdbar og pålidelig

Den nye specialudgave er produceret med en ring i PVD rosaguld samt firkantende indekser på en sølvfarvet skive. Designet trækker tydelige tråde til 60'ernes klassiske design, men pifter det hele lidt op med den historiske reference og med fokus på kvalitet.

Den nye DS-1 Powermatic 80 er nemlig, hvad man kan kalde en moderne hyldest til modellens lange historie.

Urværket er synligt gennem bagsiden af uret.

Certina har beholdt modellens gode kvaliteter med høj modstandsdygtighed, præcision og pålidelighed, men Certina har opdateret modellen ved at bruge de sidste nye produktionsteknikker og materialer – inklusiv et schweizisk produceret ETA Powermatic 80-urværk, som har op til 80-timers gangreserve.

Tekniske data
  • Urværk: Swiss made, Powermatic 80 (op til 80 timers gangreserve). Time, minut, sekund og dato.
  • Kasse: Børstet og poleret 316L rustfrit stål, 40 mm og transparent bagside.
  • Skive: Afrundet facetteret skive med sunray finish. Originalt ”Double-C” Certina-logo. Visere og indekser i PVD rosaguld.
  • Vandtæthed: Vandtæt ned til 100 meter.
  • Glas: Afrundet safirglas med antirefleksion.
  • Krone: Klassisk original ”Double-C” Certina-logo med kronetop.
  • Urrem: Brun læderrem.

DS-1 er selvsagt udstyret med det velkendte DS-koncept for god holdbarhed, og uret er vandtæt ned til 100 meter. DS-konceptet har eksisteret siden 1959 og gør Certina-urene ekstremt robuste. Hemmeligheden bag DS-konceptet ligger i avancerede sikkerhedsfunktioner. Alle Certina-ure bærer mærket DS i deres navne, for Double Security Concept, som det retteligt hedder, er en integreret del af alle Certina-modeller – sportsure, hverdagsure, elegante ure, kvindeure og herreure. Filosofien omkring den ypperste pålidelighed er reflekteret i skildpaddeskjoldet, der kan findes på Certina-ure.

Et bjerg i værket

Himalaya-udgaven af DS-1 Powermatic 80 er rent æstetisk et meget flot ur. Urskiven er som nævnt tidligere sølvfarvet, mens både ring, visere og indekser er i rosaguld PVD.

Denne retroinspirerede stil hæver uret op over andre Certina-ure og kan derfor være en fin tilføjelse til samlingen, men også et godt bud på et ur til en almindelig ”civil”.

De børstede og polerede flader på kassen bidrager også til helhedsindtrykket, mens det afrundede safirglas på forsiden og bagsiden giver uret et solidt og funktionelt udtryk.

Inde i den 40 mm store urkasse sidder Powermatic 80-værket, som er kendt fra tidligere, men som fortsat imponerer, fordi Certina er i stand til at levere en 80-timers gangreserve til en pris, så det er til at komme i nærheden af.

Urværket er synligt gennem krystallen på bagsiden af uret, og det er også bagsiden, som røber, at Himalaya-udgaven er speciel. På indersiden af krystallen finder man nemlig et metalindlæg graveret som et bjerg med teksten ”Dhaulagiri, 8167 m, 1960”.

På den måde hylder Certina DS-1 Powermatic 80 Himalaya Special Edition den succesfulde bestigning af Dhaulagiri. I 1960 var det nemlig Certina DS, som de dristige klatrere havde på håndleddet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Mad & Vin
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her