Annonce
Luksus

»Vi gør det, som ingen andre magter«

I kategorien unika-smykkeure går æstetik, teknik, håndværk og ædelsten op i en højere enhed – og urenes priser er som følge heraf også så astronomiske, at man ikke kan få dem oplyst, medmindre man er en seriøs køber. Meget foregår i miniature, og helst skal anstrengelserne være så godt skjult, at alt fremstår ubesværet og elegant. På messen Salon International de la Haute Horlogerie afholdt i midten af januar i Geneve talte Jyllands-Posten med Cartiers chefdesigner, Jacqueline Karachi, om udfordringerne ved at frembringe det, som ikke er set før.

Dragon Mystérieux unika-armbåndsur af 18 karat hvidguld med en 23.77 karat cushionsleben ildopal, diamanter, koral, onyx og smaragder. Caliber 9981 MC. 1.110 arbejdstimer.
Ur

Verdens største smykkefirma, Cartier, er i gang med en kanonisering af sig selv. Projektet gennemføres under et kulturelt fernis af bevarelse af gammelt kunsthåndværk, som intet andet urfirma forsøger at matche i dag. For selv om tanken – at registrere og bevare det, som ellers er ved at forsvinde og ligefrem uddø – uden tvivl både er sympatisk og al ære værd, så er det også en måde at pisse territoriet af på.

»Vi gør det, som ingen andre magter; som ingen andre har økonomisk overskud til, kulturel interesse i eller blik for,« sagde Jacqueline Karachi lidt nonchalant.

Og nonchalancen kan hun tillade sig, for hun er omgivet af verdens bedste kunsthåndværkere, urmagere og ædelstensfattere.

Jacqueline Karachi, chefdesigner hos Cartier.

Kampen mod kopisterne

Det franske firma har de seneste 40 år kæmpet en indædt kamp mod kopister. I disse år formår Cartiers juridiske afdeling hvert år at lukke ca. 7.000 hjemmesider, hvor der sælges kopier af firmaets ur- og smykkeklassikere. Derfor er der så sandelig også gået både strategi og politik i smykkeurene – for ud over at man gerne vil sælge dyre kreationer, søger man også fra Cartiers side at positionere sig ved det, som ikke er så let at kopiere.

Drivhuset for kunsthåndværk

I efteråret 2014 åbnede Cartier Maison des Métiers d’Art i La Chaux-de-Fonds i Schweiz – et hus viet kunsthåndværk, som er i færd med at forsvinde. Huset ligner mest af alt et moderne laboratorium, men huser håndværk, hvis kulturhistorie rækker adskillige årtusinder tilbage. Men hvorfor kæmpe et kunsthåndværk, der er ved at uddø? Fordi man derved demonstrerer sit kulturelle engagement – og fordi det er kropumuligt at kopiere fine detaljer uden at lægge en tilsvarende indsats. Cartier støtter op om menneskelig, kulturel og tekniske arv, som man ønsker at bevare og udvikle, fordi det er den ultimative måde at adskille sig fra konkurrenterne på.

Kunsthåndværkerne omfatter alt fra filigranarbejde til granulering, hvor der arbejdes med små guldkugler på overflader, emalje-teknikker, strå- og stenmosaikarbejde, indlæg med rosenblade og miniaturemaleri. Teknikkerne er videregivet fra mester til lærling i årtusinder. Men når der ikke har været en mester for Cartier at konsultere med, så må historiske objekter studeres for på den måde at tilegne sig nok viden til at kunne genskabe en teknik. Som leverandør til Vatikanet kan Cartier også få lov til at kigge nærmere på oldgamle relikvier, så man på den måde kan forsøge at regne ud, hvordan de er blevet tilvirket i sin tid.

Kostbare ædelsten kan sagtens fattes på klodsede ure, men når design, smag og håndværk skal gå op, også i de mindste detaljer, kræver det tid, ekspertise, kompetence opnået over årtier, uddannelse, og at man har historien i orden. ”Savoir faire” er den franske beskrivelse for dygtigt håndværk, og arbejdsløn og kompetenceniveau sætter prikken over i’et på prisen, som er med til at gøre smykkeurene rigtig kostbare, også selv om firmaet ikke vil ud med sproget om, hvordan den procentuelle fordeling er mellem håndværkstimer og råmaterialerne. De største kreationer løber let op i tusindvis af timer i deres tilblivelse, men som Jacqueline Karachi siger:

»Åh, jeg er elendig til tal, den slags kan jeg aldrig huske, det må du spørge produktionslederen om.«

Legende let

På spørgsmålet, om hvad der har været det mest vanskelige ved produktionen af dette års unikasmykkeure, svarer hun:

»At finde balancen mellem teknikken og mekanikken. Mekanik kan være temmelig begrænset, men indenfor æstetik lader alt sig gøre. Vi har omgivet urenes værker med poesi, i et samarbejde mellem min smykkeafdeling og urafdelingen – sammen har vi fundet løsninger og nået længere, end vi troede vi ville være i stand til. Vi ønsker dog ikke, at folk skal se alle de kampe, som vi har udkæmpet. Vores klientel skal kun se vores succes, og allerhelst skal det se legende let og naturligt ud – men de 22 unikasmykkeure, som vi har med, har taget os to år. For mit vedkommende forsøger jeg at glemme, at jeg designer rundt om et urværk, men i stedet opbygge en balance ved ædelsten. Farvernes og designets magt giver styrke og den umiskendelige Cartier-signatur til et unika-smykkeur. For klientellet skal vide, at der er tale om Cartier, selvom de måske aldrig har set noget lignende fra os,« siger den lille kvinde, der som chefdesigner har holdt et suverænt jerngreb om verdens største smykkefirma siden 1989.

Ambitionen med dette års unika-smykkeure har været at erobre nyt territorium.

»Med de to håndværk – urmagerkunst og unikasmykkearbejde – side om side er vi i stand til at presse grænserne for, hvad der kan lade sig gøre med de to fags ”savoir faire”. For os gælder det om at tilføje nye æstetiske dimensioner til tiden. Vi skjuler mekanismer, så man kun ser poesien samt får en uendeligheds-følelse som med pantervedhængsuret, der stirrer ud i et abstrakt landskab. Mekanikken i uret antydes, men man ser den ikke – indtil man vender et af smykkeurene om. Så indser man nøjagtig, hvor sofistikeret det i virkeligheden er,« pointerer Jacqueline Karachi.

Hvad er det vigtigste for dig, når du designer unika-smykkeure?

»Harmoni, balance, skønhed og det sofistikerede,« siger Jacqueline Karachi og tegner som en dirigent en vandret streg i luften for at illustrere sin pointe, hvor hendes ord hører op.

»I hver detalje på hvert af smykkeurene kan man føle Cartiers touch, selv om smykkeurene er meget moderne. Vi bruger årevis på at nå perfektion, men i virkeligheden er perfektion jo altid uopnåelig; det tager let en livstid at blive god til et kunsthåndværk. Vi lærer ved at afprøve teknikker, og selvfølgelig lærer man også af fiasko. Hvis der ikke er nogen til at lære os, hvordan man gør noget, må vi selv eksperimentere os frem til lærdom. Og det er også derfor, vi gør vores yderste for at holde håndværk i live. For det er immervæk lettere at lære af en mester end at skulle forsøge at genopfinde en teknik eller et helt håndværk,« afslutter Jacqueline Karachi.

Det kontinuerlige løfte fra Cartiers side er, at man næste år overgår, hvad man har vist frem i år – og de seneste år er det virkelig lykkedes at indfri den ambition.

Panthère Mystérieuse unika-vedhængsur af 18 karat hvidguld med agat, diamanter, onyx, obsidian og smaragder. Caliber 9981 MC.

Tourbillon Mystérieux Azuré unika-vedhængsur af 18 karat hvidguld med en aftale 25.93 karat ovaltslebet Ceylon-safir, diamanter, saifrer og onyx. Caliber 9463 MC med en dobbelt tourbillon.

Ballon Bleu de Cartier-armbåndsur med caliber 049, der kombinerer granulerings- og emaljeteknikker, som aldrig er set før. Af 18 karat guld med 124 brillanter og en safircabochon på kronen. s

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Mad & Vin
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her