Det skal du gøre for din privatøkonomi i november

November er en måned fyldt med fristelser, slagtilbud på black friday og juleforberedelser. Men med lidt forberedelse kan du undgå overtræk på kontoen.

Artiklens øverste billede
Sidste år handlede vi for 2 mia. kr. på black friday, og dermed blev dagen den største shoppedag nogensinde i Danmark. Arkivfoto: Linda Johansen/Polfoto

Vi er gået ind i november - en måned som på mange måder frister os til at finde dankortet frem.

Black friday falder fredag den 24. november i år, og allerede i ugerne op til den store udsalgsdag begynder butikkerne at piske en stemning op, fortæller Morten Holm Steinvig, der er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Penge- og Pensionspanelet.

- Både inden dagen og på selve dagen prøver butikkerne at bygge en forventning op, som får os til at tænke, at vi kan "vinde" de gode tilbud. Det kilder vores købelyst, og vi bliver manipuleret af udsalgsfeberen til at købe mere, siger han.

Sidste år handlede vi for 2 mia. kr. på black friday, og dermed blev dagen den største shoppedag nogensinde i Danmark.

Og der er ikke noget i vejen med at bruge dagen til at spare penge, men hvis du vil undgå impulskøb og nedsatte varer, som du egentlig ikke har brug for, handler det om at forberede sig godt, siger Morten Holm Steinvig.

- Skriv en liste over de varer, som du reelt har behov for, og kig på den, når udsalget starter. Så bliver du fokuseret på, hvad du er ude efter, og du bliver mindre impulsiv, siger han.

Med en liste kan du også på forhånd sjusse dig frem til, hvad dine ønsker egentlig koster tilsammen.

Når du har besluttet dig for, hvad du skal have, er det en god idé at besøge butikken, så du ved, hvor varerne er placerede.

- Det kan gøre dig mindre stresset på dagen, fordi du ikke behøver at løbe rundt som en hovedløs høne i butikken. På den måde undgår du at lave impulskøb, som er det meget farlige ved black friday, siger Morten Holm Steinvig og fortsætter:

- Du kan også aftale med dig selv, hvor mange penge du må bruge på dagen. Skriv beløbet på en lap, som du kan kigge på. Det kan køle dig lidt ned, så du ikke tager beslutninger med følelserne, siger han.

Julen er også en højtid, hvor vi nemt kan komme til at tage beslutninger med følelserne.

Når vi handler er vi nemlig i høj grad drevet af vores flokdyrsmentalitet, som får os til at stræbe efter at passe ind i flokken og gøre det samme som alle andre, siger Sille Krukow, der er ekspert i forbrugeradfærd og ejer rådgivningsfirmaet Krukow.

- Jo tættere vi kommer på jul, jo oftere ender vi med at lave impulskøb eller købe flere gaver til den samme person, fordi vi bliver i tvivl: Er det nu nok? Hvor meget har de andre købt? Hvad giver de for? Så mister vi overblikket og bliver drevet til endnu større forbrug, siger hun.

Derfor er det en god idé at være i god tid med sine juleindkøb, siger Sille Krukow. For jo mere tid og overskud vi har, når vi køber julegaver, jo bedre er vi til at træffe rationelle beslutninger i stedet for at handle med følelserne.

- I 90 procent af tiden er vores beslutninger styret af intuitive og impulsdrevede input frem for rationel tænkning, siger Sille Krukow og fortsætter:

- Så hvis man skal gøre noget forebyggende allerede nu, skal man være klar over, at det er svært for os at styre black friday og jul, fordi vi kommer over i en impulsdrevet adfærd. Men man kan lave et setup for sig selv, der gør det nemmere, siger hun.

Sille Krukow foreslår blandt andet, at du hæver kontanter, der kan dedikeres til gaver.

At du indstiller din netbank, så den viser, hvilke kategorier, du bruger penge på, så du bedre kan visualisere dit forbrug.

Og at du får banken til at sende dig en sms, når din konto har nået en smertegrænse, som du selv bestemmer.

- Det virker banalt, men det har en kæmpe effekt på vores adfærd, siger hun.

/ritzau fokus/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.