Ikea tilbagekalder væltende kommoder i Kina efter kritik

1,7 millioner skabe og kommoder fra Ikeas Malm-serie skal fjernes fra kinesiske hjem.

Artiklens øverste billede
Ikea har i Nordamerika tilbagekaldt millioner af møbler, fordi de kan tippe og vælte ned over børn. Foto: Carolyn Kaster/AP

Kinesere, der har haft en kommode eller et skab fra Ikeas populære Malm-linje stående i hjemmet, skal ud at lede efter en erstatning.

Ikeas kinesiske afdeling tilbagekalder nemlig 1,66 millioner af de pågældende møbler. Det oplyser de kinesiske myndigheder ifølge Reuters.

For to uger siden skete det samme i Nordamerika. Her var der dog tale om 27 millioner møbler.

Den svenske møbelgigant har valgt at trække kommoderne og skabene tilbage, fordi der har været flere tragiske sager, hvor møblerne er væltet ned over blandt andet børn. I værste fald har børnene mistet livet.

I kølvandet på den amerikanske beslutning blev Ikea i Kina ramt af kritik for ikke også at trække møblerne tilbage på grund af vælte-faren. Kritikken kom blandt andet fra det statslige nyhedsbureau Xinhua.

Mediet kaldte det "arrogant", at Ikea ikke "tog ansvar" og undlod at gøre tilbagetrækningen gældende for kinesiske kunder.

Tilbagekaldelsen gælder for kommoder og skabe i Malm-serien produceret fra 1999 til 2016. Det oplyser myndigheden Aqsiq, der blandt andet står for kontrollen med sikkerhed i forbindelse med import og eksport til og fra Kina.

Så sent som torsdag afviste Ikea at fjerne Malm-møblerne fra sine varehuse.

- Men efter at have været i dialog med Aqsiq har vi besluttet at udstede en tilbagekaldelse af Malm-kommoderne, skriver Ikea i en udtalelse ifølge Reuters.

Ikea har i flere lande tidligere understreget, at møblerne skal fæstnes til væggen for at undgå, at de vælter ned over eksempelvis børn.

Blandt andet har den svenske gigant lanceret kampagner for at få kunderne til at sikre møbler med skruer i væggen, så de ikke kunne tippe forover.

På Ikeas danske hjemmeside kan kunder fortsat købe kommoder og skabe i Malm-serien.

I kølvandet på den amerikanske beslutning afviste Ikea Danmark over for Ritzau, at tilbagetrækningen også skulle omfatte møbler i danske hjem.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.