Så store bliver bøderne for slik- og sodavandssvindel

Nu skal det være slut med svindel med afgifter på colaer og vingummibamser. Fremover skal synderne straffes mindst dobbelt så hårdt som i dag.

Artiklens øverste billede
Fødevarestyrelsen og Skat har været efter den jyske slikkæde Slikkepinden, som har fået en række bøder for at have rod i fakturaerne. Nu foreslås det, at bøderne skal være væsentligt højere. Foto: Gregers Tycho

En lang række slikbutikker har fået sure smileyer og bøder i massevis for at snyde med afgifterne og ikke have styr på fakturaerne. Men nu skal det være slut.

Et flertal i Folketinget er klar til at give bøderne et nøk opad, så det bliver dobbelt så dyrt eller i nogle tilfælde endnu dyrere at fuske med afgifterne.

Helt konkret vil slikbutikker, der bliver taget i at svindle med chokoladeafgifter, i førstegangstilfælde komme af med 10.000 kr. og ikke 5.000 kr. som i dag.

Bøder på op til 200.000 kr.

Men hvis det er en kiosk, der ikke blot har snydt med afgifter på slik, men også med andre højtbeskattede varegrupper som tobak, emballage, spiritus samt øl og vin, vil det inden for hver varegruppe udløse en bøde på yderligere 10.000 kr.

Dermed kan en kioskejer komme af med 50.000 kr., første gang han bliver taget i svindel, og sker det flere gange, vil bøden stige kraftigt - op til 200.000 kr. fjerde gang.

Forslaget, der kommer i høring inden sommerferien og ventes vedtaget i løbet af efteråret, kommer oprindeligt fra Dansk Folkeparti, hvor skatteordfører Dennis Flydtkjær er glad for, at bøderne nu bliver hævet.

»Jeg håber, at dette kan være med til at afskrække nogen fra at snyde med afgifterne. Incitamentet til at snyde bliver mindre. Før har det været sådan, at man ikke skulle sælge ret meget slik uden afgifter, før man kunne tjene 5.000 kr. Samtidig har opdagelsesrisikoen været for lav,« siger DF'eren.

Styret af kriminalitet

Han påpeger, at slikmarkedet har været styret af kriminalitet og svindel, og butikker med bland selv-slik til urealistisk lave priser er i stor stil blomstret op, bl.a. i København og i mange jyske byer - med sure smileyer til følge.

»Når man kan købe slik til 6 kr. pr. 100 gram slik, kan det næsten kun være svindel, medmindre det er en kampagne i et stort supermarked. Når man svindler med afgifterne, snyder man statskassen, og samtidig er det konkurrenceforvridende for de virksomheder, der fungerer på lovlig vis og betaler de afgifter, som de skal,« siger han.

Afgiften på slik er i Danmark i modsætning til i Sverige i løbet af de senere år blevet hævet fra 14 kr. pr. kg til 26 kr. Det har gjort incitamentet til at snyde større, men bødestørrelserne er ikke fulgt med, fortæller Dennis Flydtkjær.

»Men dette er kun det ene ben i bekæmpelsen af svindlen. Vi skal også have en mere målrettet kontrol,« siger han.

Skat har for nylig lavet en undersøgelse af illegal indførsel og handel med chokolade- og sukkervarer.

Den viser, at det illegale slik er et stigende problem i Danmark. Skat foretog i 2015 715 kontroller på slikområdet, hvilket var 201 flere end i 2014. Det førte til 94 straffesager og 197 sager, som er sendt videre til ansvarsvurdering.

Her skal det vurderes, om det er fejl eller bevidst svindel, der ligger bag de manglende indbetalinger af afgifter og moms.

Skatteminister Karsten Lauritzen har tidligere i Jyllands-Posten sagt, at han ønsker at skærpe både straf- og sanktionsniveauet.

»Det beløb, der svindles for, er ofte meget større end den bøde, man får, og der er nok nogen, der spekulerer i, at risikoen for at blive opdaget er lille, og at man ikke bliver straffet synderligt hårdt. Derfor kan det ende med at blive en god forretning at svindle, og sådan skal det selvfølgelig ikke være. Vi skal sende et klart signal om, at hvis man vælger at snyde, ja, så falder hammeren altså,« sagde Karsten Lauritzen til Jyllands-Posten

Socialdemokraterne ønsker ligeledes, at strafskruen bliver strammet.

  Gældende i dag Forslag Gældende i dag Forslag
Antal kontroller 1 overtrædelse 1 overtrædelse 5 overtrædelser 5 overtrædelser
1. gang 5.000 kr. 10.000 kr. 25.000 kr. 50.000 kr.
2. gang 10.000 kr. 20.000 kr. 50.000 kr. 100.000 kr.
3. gang 12.500 kr. 30.000 kr. 62.500 kr. 150.000 kr.
4. gang 15.000 kr. 40.000 kr 75.000 kr. 200.000 kr.

Bøderne skal gives, når en virksomhed ikke har orden i papirerne vedr. forskellige afgiftbelagte varer. De fem varegrupper er chokolade, tobak, emballage, spiritus samt øl og vin

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.