Pas på svindel: Hold øje når du booker ferien

Svindel ved booking af flybilletter er steget eksplosivt i udlandet. Forbruger Europa opfordrer derfor danskerne til at være opmærksomme.

Artiklens øverste billede

Nogle gange virker noget næsten for godt til at være sandt. Og hvis det gælder den ekstremt billige rejse, du skal til at trykke køb på, så er det nok også tilfældet.

Faktisk er tallet for svindel forbundet med rejser for 2015 steget med svimlende 425 procent til over 106 millioner kroner i Storbritannien.

Det bekymrer Lars Arent, leder af Forbruger Europa, som tager sig af klager fra danske forbrugere.

- Det er et godt hint til os om, at der kan være en ny type svindel på vej, og derfor har vi tænkt os at holde øje med det, siger leder af Forbruger Europa, Lars Arent til Ritzau Fokus.

Når markedet for rejsekøb i stigende grad foregår på nettet, mener Lars Arent, at der er risiko for, at det også kan ramme de danske forbrugere.

Og for at undgå at stå i lufthavnen med en ugyldig flybillet, er der derfor grund til at tjekke firmaet en ekstra gang, før man trykker køb på nettet.

- Det er ikke noget, der for alvor har ramt os endnu. Men det er et marked, der er relativt grænseoverskridende og dynamisk. Så der er en risiko for, at danskere på samme måde vil blive ramt af det fra udenlandske leverandører, siger Lars Arent.

Ifølge den britiske rapport sker de mest almindelige former for rejsesvindel i forbindelse med booking af flybilletter, booking af feriebolig, sportsrejser, religiøse rejser og timesharelejligheder.

I gennemsnit blev forbrugerne narret for næsten 28.000 kroner.

Lars Arent fortæller, at de på nuværende tidspunkt kun har set meget få tilfælde af svindel med flybilletter og køb af rejser i Danmark.

Også hos Forbrugerrådet Tænk har de set eksempler på billige billetter, der er for gode til at være sande.

- Det er også noget, vi ser herhjemme. Vi er begyndt at anbefale forbrugerne at købe deres rejse direkte ved flyselskabet eller rejsebureau, hvis de gerne vil være mere sikre, fortæller Asta Ostrowski, seniorrådgiver hos Forbrugerrådet Tænk,

- Vi oplever i stigende grad problemer med firmaer, der sælger rejser eller dele af rejser på nettet, som laver forretningsmodeller af at sælge nogle rigtig billige produkter, hvor folks rettigheder ikke er i orden.

Hos Forbruger Europa har de tidligere oplevet, at tendenserne bevæger sig fra udlandet og siden rammer det danske marked.

- Det, man nogle gange ser, er, at de flytter rundt. Når svindelnummeret er blevet kendt, flytter de til et nyt land, forklarer han.

Han råder til at betale med betalingskort, da man så har bedst chance for at få pengene retur, hvis der er problemer. Hvis man betaler via en bankoverførsel, er pengene formodentlig tabt, hvis der er tale om svindel.

/ritzau/FOKUS

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.