Undgå dyre kviklån med disse alternativer

40 pct. af alle kviklånstagere fortryder, at de har taget lånet. Spørg venner, familie eller banken først, lyder det fra eksperter.

Artiklens øverste billede

Hvis du føler dig ramt af økonomiske tømmermænd i det nye år og mangler penge til en dyr regning eller en skitur, kan det være fristende at sende en sms til et kviklånsfirma og få 10.000 kr. i hånden med det samme.

Men for knap 40 pct. af de danskere, der tager kviklån, ender lånet med at være dyrere end forventet, og lige så mange fortryder, at de har taget det, viser en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra 2015.

Derfor skal man se sig grundigt om efter alternativer, før man trykker "accepter" til et kviklån, advarer Louise Skjødsholm, specialkonsulent i Penge- og Pensionspanelet.

»Den nemme løsning kan hurtigt blive den dyreste. Der er mange omkostninger forbundet med et kviklån, og de årlige omkostninger i procent (ÅOP) er ofte høje. Derfor er det virkelig vigtigt at regne på, hvad kviklånet koster sammenlignet med, hvad banken kan tilbyde.«

Danskerne tager kviklån som aldrig før. I 2010 tog 7.420 danskere et kviklån, og i 2014 var antallet steget til omkring 75.000.

De hurtige kontanter bliver primært brugt på impulskøb som tøj, elektronik, møbler og fornøjelser, viser rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Men man skal aldrig tage et kviklån, medmindre man står i en nødsituation og ikke kan låne andre steder, mener Forbrugerrådet Tænk. Hvis man akut mangler penge, er det bedre at spørge, hvad banken kan tilbyde gennem et bevilliget overtræk, en kassekredit eller et forbrugslån. Eller låne penge af venner eller familie.

Hvis man mangler penge til en dyr regning, kan man også tage kontakt til kreditor og eventuelt lave en aftale om at udskyde betalingen, forklarer seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen.

»Firmaerne synes, det er positivt, at man selv tager kontakt i stedet for bare at smide regningen i skuffen.«

Det værste, man kan gøre, er at tage et kviklån for at nedbringe et andet lån, siger han.

»Hvis man overvejer det, skal der ringe en stor alarmklokke. Så skal man søge hjælp hos en gældsrådgivning,« lyder rådet fra Morten Bruun Pedersen.

/ritzau/FOKUS

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.