Vaskemiddel til sort tøj er ikke pengene værd

Forbrugerrådet Tænk har testet vaskemidler. Nogle produkter er tre gange dyrere end andre, og et enkelt er et virkeligt godt køb.

Artiklens øverste billede
Hvilket vaskemiddel er bedt, når tøjet skal i maskinen? Det har Forbrugerrådet Tænk fundet svar på. Arkivfoto: Thomas Priskorn

Du kender det garanteret godt: Dynger af vasketøj gulvet i bryggerset. Noget af det er hvidt undertøj, et lagen og måske en dug. Og så er der de gule fodboldtrøjer, røde shorts, blå cowboybukser og en del sort tøj.

På hylderne i supermarkedet er der vaskemidler i lange baner med helt særlige vaskeevner – bl.a. til sort tøj. Men er det pengene værd? Det spørgsmål har Forbrugerrådet Tænk fundet svar på i en ny stor test af såkaldt sortoptimeret vaskemiddel.

Meget lille forskel

Rådet har gennemført en grundig laboratorietest af 10 forskellige vaskemidler på 14 forskellige plettyper og 22 forskellige farver tekstil, hvoraf 4 er sorte variationer, og konkluderer, at den målbare forbedring af vaskeresultatet er meget lille, hvis man anvender sortoptimeret vaskemiddel frem for farveoptimeret vaskemiddel på det sorte tøj. Faktisk er det spild af penge og skabsplads at bruge forskellige vaskemidler til kulørt og til sort tøj.

”Der er ingen grund til købe de sortoptimerede vaskemidler. Sandsynligvis vil man ende med at bruge flere penge på indkøb af vaskemidler, mere tid til sortering af snavsetøj og ekstra vand og strøm til flere vaske,” siger Christian Dehlholm, der er testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk.

En af årsagerne til den lille forskel imellem de to typer vaskemidler er, at både de sort og farveoptimerede produkter vasker rent ved hjælp af forskellige enzymblandinger. 

Alle de testede vaskemidler opnår en samlet bedømmelse på ”middel”, men der er stor forskel på prisen. Produkterne ligger i prisklassen 27,95 kr.-39,95 kr. pr. flaske, men producenterne anbefaler forskellig dosering, og det betyder, at nogle vaskemidler koster godt tre kroner pr. vask, mens andre kun koster en tredjedel.

Änglamark har to produkter i toppen af testen, men de er også blandt de dyreste. Levevis Kulørt vask klarer sig næsten lige så godt og koster kun 1,18 kr. pr. vask.

”Det er en væsentlig forskel i prisen, så vi mener, at Levevis Kulørt vask er et virkelig godt køb,” siger Christian Dehlholm.

Alle testede vaskemidler har problemer med blåbærpletter, og de fleste er dårlige til at fjerne tepletter. Det skyldes, at disse plettyper farver tøjet, så det mest effektive middel er et produkt specifikt til blegning. Men da blegeprodukter også vil blege resten af tøjet, må man gøre op med sig selv, om man vil bruge et blegende produkt en gang imellem til genstridige pletter, selv om det bleger tøjet en smule.

Ifølge Christian Dehlholm kan et produkt med blegemiddel være godt for vaskemaskinen en gang imellem, da det rengør maskinen og er med til at fjerne dårlig lugt i den.

Hvis man skal have bugt med de mest irriterende pletter, anbefaler Forbrugerrådet Tænks testlaboratorium at bruge rigeligt vand. Det er derfor vigtigt at lægge tøjet i blød og desuden at vælge det rigtige vaskemiddel i den første vask, efter at pletterne er kommet på tøjet.

Snavs nedbrydes i de flydende vaskemidler med en type enzymer, der under tøjvasken nedbryder proteinerne i den snavsede plet. Naturlige materialer som uld og silke nedbrydes derfor langsomt af vaskemidler med denne type enzymer. Derfor anbefales det at anvende et specielt uldvaskemiddel til disse mere sarte typer tøj.

De testede vaskemidler oplyser alle – undtagen Omo Color og Omo Black – at midlerne ikke skal benyttes til uld- og silketøj. Så forbrugerne kan komme til at ødelægge deres uld- og silketøj med Omo-produkterne, hvis de er uvidende om risikoen. Efter at Forbrugerrådet Tænk har kontaktet

Ifølge Christian Dehlholm har tidligere test vist, at vaskepulver er mere effektivt end flydende vaskemiddel til at fjerne fedtholdige pletter som f.eks. kødsaft og makeup.

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få en kommentar til testen fra Unilever, der bl.a. producerer Omo og Biotex.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.