Ikea-kommode, der forårsagede to børns død i USA, sælges også i Danmark

Møbelgiganten Ikea advarer nu amerikanerne mod at bruge MALM-kommoden uden at spænde den fast til væggen. Ikea i Danmark har ikke haft nogle lignende tilfælde.

Artiklens øverste billede
Efter to tilfælde, hvor børn er døde efter at kommoden er tippede forover, advarer Ikea nu mod at bruge kommoden uden den er spændt fast til væggen.

"Der er altså ikke tale om, at kommoderne er farlige. Det er derfor vigtigt at sige, at vi ikke trækker kommoden tilbage, men derimod advarer mod at bruge kommoden uden at fastmontere den."

Sådan lyder det fra møbelgiganten Ikea i Danmark.

To børn mistede livet sidste år i USA, da en kommode fra den svenske møbelgigant tippede forover og landede på de to-årige børn.

Derfor advarede Ikea i USA onsdag aften mod, at kommoden kan være farlig.

Kommoden er af mærket MALM, og der er i alt blevet solgt 65 mio. af dem verden over. I Danmark er der solgt omkring 200.000 siden 2002, mens der i USA er solgt syv mio. eksemplarer.

Det første tilfælde fandt sted i februar sidste år i den amerikanske delstat Pennsylvania i byen West Chester, hvor en to-årig dreng fik en kommode med seksskuffer ned over sig, så han blev mast ind mod sin seng.

Blot fire måneder senere, i juni samme år, kom endnu et barn til skade. Denne gang var det et knap to-årigt barn fra Snohomish i staten Washington, der fik en kommode med tre skuffer ned over sig.

I en udtalelse, som det amerikanske Ikea har udsendt sammen med de amerikanske forbrugermyndigheder, opfordrer møbelgiganten folk, der har købt kommoderne, til at stoppe med at bruge dem, indtil de er spændt fast til væggen.

Dermed tilbagekaldes produktet ikke, der advares blot imod forkert brug af det.

Derudover oplyser Ikea i USA, at selskabet har kendskab til yderligere tre dødsfald siden 1989, der kan knyttes sammen med firmaets møbler.

Patty Lobell, der er kommerciel direktør hos Ikea i USA, siger til USA Today, at selskabet er "dybt bedrøvet" over dødsfaldene, og at de håber, at deres "indsats kan forhindre yderligere tragedier".

For at sikre sig, at alle, der ejer en MALM-kommode, spænder den fast til væggen, har Ikea i Nordamerika valgt at uddele gratis sæt til at fastmontere med. Dog er der allerede monteringsudstyr at finde i kommodens pakke, når man køber den i Ikea.

Mette Maria Starcke, der er kommunikationsmedarbejder ved Ikea i Danmark, fortæller, at der ikke er behov for at lave den samme kampagne hos Ikea i Danmark.

"Sikkerhed er jo også enormt vigtigt for os i Danmark. Udfordringerne med sikkerheden i hjemmet er bare større i USA, og derfor har de også valgt at lave en kampagne. Vi har ikke helt det samme behov i Danmark," siger hun til Jyllands-Posten.

Samtidig fortæller hun, at kommodens brugsanvisning indeholder tegninger og forklaringer af, hvordan man fastmonterer kommoden, så den er sikker at anvende. Derudover fortæller hun, at alle kommoder i varehusene er fastmonteret, og derfor sender det også et signal om, at det er sådan produktet skal anvendes.

"Kunderne kan selvfølgelig henvende sig til os, hvis de har mistet de beslag, som er med i produktets indpakning, eller hvis de har brug for anden hjælp," siger hun.

Ikea i Danmark har ifølge Mette Maria Starcke ikke fået nogle henvendelser eller på anden måde oplevet nogen ulykker i forbindelse med kommodens anvendelse.

"Vi har ikke oplevet nogen ulykker her hjemme i Danmark," slår hun fast.

Formanden for de amerikanske forbrugermyndigheder, Elliot Kaye, roser Ikea for at have udsendt advarslen. Samtidig opfordrer han både Ikea og resten af møbelindustrien til at producere mere stabile møbler fremover, så dette ikke kommer til at ske igen.

"Der er behov for at gøre mere på området, og der er behov for at de (Ikea red.) hjælper med at lede resten af industrien på vej," siger han til USA Today.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.