*

Forbrug & Test

"Statsgodkendte" psykoterapeuter vildleder

Flere psykoterapeuter reklamerer med, at de statsgodkendt. Det er ulovlig vildledning, fastslår eksperter.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Mennesker, der søger en psykoterapeut, er i en særlig sårbar situation, og derfor kan det være ekstra groft, når flere af landets psykoterapeuter markedsfører sig med, at de "statsgodkendt" eller "godkendt af Socialministeriet". En sådan godkendelse findes nemlig ikke, og ingen ministerier fører kontrol med psykoterapeuterne.

Jan Trzaskowski, lektor i markedsføringsret på CBS, påpeger, at der er et særligt forbud mod, at en erhvervsdrivende hævder, at dennes produkt er godkendt eller tilladt af en offentlig eller privat instans, hvis det ikke er tilfældet.

»Markedsføringsloven forbyder udsagn, som er forkerte eller egnede til at vildlede; forudsat at det kan påvirke forbrugernes adfærd. Oplysninger om godkendelser er vigtig information for personer, der enten søger en psykoterapeut eller en uddannelse – og derfor er det ulovligt at anvende udsagn om at en psykoterapeutuddannelse er statsgodkendt, når nu det ikke er muligt.

Falsk varebetegnelse

I Dansk Psykoterapeutforening erkender næstformand Allan Holmgren, at det er over stregen, når psykoterapeuter skriver, at de statsgodkendt.

»Det må de selvfølgelig ikke. Det er falsk varebetegnelse, og det bør vi skride ind over for,« siger han.

I Psykologforeningen kalder formand Eva Secher Mathiasen sagen »alvorlig«:

»Vi er bekendt med, at mange psykoterapeuter annoncerer på den måde. Det rammer borgerne, for man risikerer at gå ind i et psykoterapeutisk forløb med en forventning om, at den, der yder psykoterapien, kan noget, som vedkommende ikke nødvendigvis kan. I værste fald betyder det, at borgere, der har et reelt behandlingsbehov, ikke får dækket det, og at ondt kan gøres værre.«

Man må ikke vildlede

Ifølge fuldmægtig Mette Maaløe fra Forbrugerombudsmandens kontor gælder det for alle erhvervsdrivende, at man ikke må vildlede:

»Det vil være en overtrædelse af markedsføringsloven, hvis man i strid med sandheden markedsfører sig med ”offentlige godkendelser”, for det er noget, forbrugerne lægger stor vægt på,« siger hun.

Læs hele artiklen i Premium. Klik på artiklen herunder og meld dig til, hvis du ikke allerede er abonnent. Den første måned er gratis, og der er ingen binding.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her