Test af familie- og indboforsikring: Vælg bare den billigste

Der kan spares mere end 3.000 kr. om året ved at vælge den billigste familie- og indboforsikring frem for den dyreste, viser test fra Forbrugerrådet Tænk Penge.

Artiklens øverste billede
Familie- og indboforsikringer er vigtige, hvis dit indbo bliver bestjålet eller skadet.

Der er ingen grund til at kaste tusindvis af kroner efter en dyr familie- og indboforsikring. Du er alligevel lige godt dækket ind - og kan spare mere end 3.000 kr. om året ved at vælge den billigste frem for den dyreste. Det konkluderer Forbrugerrådet Tænk Penge efter en test af 9 forsikringer.

Betaler du for meget for din familie- og indboforsikring? Det er der stor sandsynlighed for, og det kan derfor godt betale sig at gå din forsikring efter for at se, om du med fordel kan skifte til en billigere. 

Spar mere end 3.000 kr. om året ved at skifte selskab

Forbrugerrådet Tænk Penge har undersøgt 9 familie- og indboforsikringer hos forskellige selskaber. Resultatet er, at priserne svinger voldsomt fra selskab til selskab, selvom de dækker stort set ens.

Priserne går fra 1.741 kr. til 4.927 kr. årligt for en typisk familie. Forbrugerrådet Tænk Penge anbefaler, at du vælger den billigste forsikring i forhold til dine behov, hvilket giver dig mulighed for at spare mere end 3.000 kr. om året.

De billigste forsikringsselskaber i testen er Lærerstandens Brandforsikring med en gennemsnitspris på 1.741 kr. uden samlerabat og Alka med en gennemsnitspris på 1.778 kr. uden samlerabat.

Billige forsikringer dækker generelt godt

Forbrugerrådet Tænk Penge skriver, at Lærerstandens Brandforsikring generelt har gode dækninger og en lav præmie. Den indeholder dog ikke en obligatorisk el-skadedækning, men den kan tilkøbes. Imidlertid er selskabet forbeholdt medlemmer, der har undervisning eller det pædagogiske område som hovederhverv, er magistre eller har anden tilknytning til undervisnings- og lærerområdet.

Hvis du ikke opfylder disse krav, kan Alka være en mulighed. Om Alka skriver Forbrugerrådet Tænk Penge, at forsikringen generelt dækker godt, men den måde, erstatningen opgøres på, er lidt mindre favorabel end hos nogle af de andre selskaber, og der er ikke obligatorisk dækning til psykologhjælp. Til gengæld er prisen lav. Og er du medlem af et LO-fagforbund får du yderligere fordele og rabatter.

Det dyreste forsikringsselskab i testen er If, der er ejet af den finske koncern Sampo. Her er den årlige pris på 4.927 kr. uden samlerabat. Det er 1.500 kr. dyrere end det næstdyreste selskab i testen.

Tjek, hvordan du er dækket ved skybrud

Bor du i et lavt beliggende område eller har du kælder, skal du være ekstra opmærksom på, hvordan din familie- og indboforsikring dækker, hvis der kommer oversvømmelse i forbindelse med skybrud eller anden voldsom nedbør.

De testede forsikringer dækker alle, ved vandskader opstået fra opstigende grund- eller kloakvand på grund af regnvejr, der er så voldsomt, at det er defineret som et skybrud. Men det er forskelligt fra selskab til selskab, om der er forbehold for, hvor meget der forsikres i især kælder- og loftsrum.

Lærernes Brandforsikring har en særlig selvrisiko på 5.000 kr. ved skybrudsskader, hvor andre selskaber ikke har nogen særlig selvrisiko, og Lærernes Brandforsikring dækker højst 15 pct. af forsikringssummen i kælderrum, der ikke er godkendt til godkendelse.

Alka har til sammenligning ikke nogen begrænsninger på forsikringssummen eller særlig selvrisiko.

Beregn dine egne besparelser på forsikringsguiden.dk

Forsikringspriserne i testen er fundet ved at tage prisen for 4 forskellige modelfamilier i 4 byer i Danmark og derefter udregne et gennemsnit af forsikringsprisen. Testens priser er derfor kun et kun et pejlemærke, og din egen pris kan variere fra testens priser.

På forsikringsguiden.dk, der er udviklet i samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk og Forsikring & Pension, kan du sammenligne priser og vilkår på forskellige forsikringer.

Forbrugerrådet Tænk Penge har testet 9 familie- og indboforsikringer fra følgende selskaber:

• Alka

• GF-Forsikring

• Lærerstandens Brandforsikring

• Alm. Brand

• Gjensidige Forsikring

• Topdanmark

• Codan

• If

• Tryg

Du kan læse hele testen på tænk.dk (kræver ikke login).

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.