Spær betalingskortet i visse lande

Tilbyder ens bank geoblokering på betalingskortet, kan man selv vælge, hvilke lande ens kort kan bruges i fysisk og online.

Artiklens øverste billede
Det varierer fra bank til bank, om man overhovedet har mulighed for geoblokering, og - hvis det er en mulighed - hvilke typer betalingskort der kan geoblokeres og hvordan. Foto: Arkivfoto

Nogle banker tilbyder geoblokering, som er en kortkontrol, hvor man selv sætter begrænsninger for, hvorhenne i verden ens betalingskort kan bruges fysisk og online.

Det varierer fra bank til bank, om man overhovedet har mulighed for geoblokering, og - hvis det er en mulighed - hvilke typer betalingskort der kan geoblokeres og hvordan.

Men har man mulighed for det, er det en god beskyttelse mod økonomisk misbrug, siger Kaspar Kock Kristensen, vicedirektør i Nets med ansvar for misbrugsbekæmpelse.

- Vi ser flere banker udbyde geoblokerings-løsninger, hvor man selv kan vælge, i hvilke regioner eller lande i verden man vil have sit kort åbent.

- Har man været i Asien, kan man lukke muligheden for, at kortet fortsat kan bruges der, når man kommer hjem igen. Forsøger nogen at misbruge kortoplysningerne der, vil kortet blive afvist, forklarer Kaspar Kock Kristensen.

Som forbruger forskanser man sit betalingskort og derved sin konto.

- Det giver større sikkerhed for at undgå misbrug, men selvfølgelig er det også en potentiel gene, hvis man glemmer, at man har lukket sit kort et givent sted, man senere besøger, tilføjer Kaspar Kock Kristensen.

Jyske Bank er en af de banker, der tilbyder geoblokering til alle visa-produkter.

- Vi havde kunder, der efterspurgte det. Forskellige kundegrupper har været nervøse for, at kortet kunne misbruges i udlandet, og så har vi en masse rejsende, som har oplevet svindel, efter at de kom hjem.

- Det kan de selv lukke ned for nu, hvis de ønsker det, siger Katrine Bak Primdahl, afdelingsdirektør i Jyske Bank.

Her er muligheden for geoblokering indbygget i bankens app.

- Kunderne kan selv registrere, hvilke lande de ønsker at have åbnet for, både når de står herhjemme og er i udlandet.

- Har man åbnet for kortet i Schweiz, men kører over den italienske grænse, kan man via appen hurtigt åbne det der. Det sker inden for få sekunder, siger Katrine Bak Primdahl.

Hos banken kan man også slå geoblokering til for internettransaktioner fra udlandet, og den funktion er særskilt.

Men her skal man være opmærksom. Streamingtjenester og dansksprogede netbutikker kan eksempelvis trække pengene fra forbrugeren fra deres udenlandske base, og dermed vil ens kort blive afvist, hvis man har slået blokering for internettransaktioner til.

De debetkort, som kan udstedes til børn fra syvårsalderen, er hos Jyske Bank som standard lukket for internettransaktioner.

Det er kun forældrene, der kan åbne internettransaktioner via deres egen app, tilføjer Katrine Bak Primdahl.

Kilde: Nets.

/ritzau fokus/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.