Vi flokkes til fitnesscentrene i januar

Danskerne vil rette op på julens udskejelser ved at motionstræne – derfor er januar en god måned for fitnesskæderne.

Artiklens øverste billede
I Fitness World oplever de stadig, at der er flest kunder i butikken i januar. Arkivfoto: Polfoto

Julens madorgier og drikkegilder slider på samvittigheden, når nytårstømmermændene har lagt sig i starten af januar, derfor strømmer vi til fitnesscentrene for at sone for decembers overforbrug på kondicykler og løbebånd.

Kasper Lund Kirkegaard er forskningsansvarlig analytiker i Danmarks Idrætsforbund og har fulgt fitnessbranchen i mange år. Ifølge ham tjener fitnessbranchen op mod en tredjedel af årets omsætning i januar.

»Fitnesskunderne betragter det som en form for genopretning af deres liv. December har udviklet sig til overforbrugets og selvforkælelsens måned – en grænseløs måned, hvor man ikke vil lade de samme rationelle rammer styre sin hverdag som i årets andre måneder. Så når man ligger i starten af januar og ser tilbage på den her måned, så er der mange af de her fitness-kunder, der ser et behov for at rette op på den her relativt uholdbare situation,« siger han.

Derfor ønsker man i januar at stramme op og have mere disciplin og struktur i sin hverdag. En del falder dog hurtigt fra igen.

»Mange fitnesskunder ser sådan på det, at når de har brugt en måned i fitnesscentret på at rette skuden op, så har de oprettet den balance, de havde før december måned, og kan melde sig ud igen. Man kan kalde det en form for sundheds-pragmatisme,« siger han.

Gang i fitness-butikken

I Fitness World oplever de også stadig, at januar er den måned, hvor der er flest nye kunder i butikken, men ifølge den administrerende direktør, Per Lyngbak Nielsen, skiller januar sig ikke længere så meget ud fra årets øvrige måneder.

Kasper Lund Kirkegaard er analytiker i Danmarks Idrætsforbund. Foto: PR

Han er slet ikke i tvivl om, at januar måned bliver fantastisk, men hans pointe er, at alle årets andre måneder efterhånden er lige så gode, fordi så mange træner.

»Faktisk er marts den måned, der bliver trænet mest. Så der er ingen tvivl om, at fitness er blevet en livsstil for en rigtig stor del af befolkningen. Nu dyrker omkring 16 pct. af befolkningen fitness, og vi tror, at vi kommer til at nærme os 40 pct. i 2020,« siger direktøren, der skyder på, at det tidligere var en tredjedel af deres nye kunder, der startede i januar. I dag ligger det på omkring 17-18 pct.

Fitness efter ferier

Kasper Lund Kirkegaard fra Danmarks Idrætsforbund er dog ikke i tvivl om, at man vil se en tydelig forskel på klientellet, hvis man besøger et fitnesscenter i januar og hvilken som helst anden måned.

»Du vil se en stor forskel i klientellet og antallet af kunder. Der er stor vækst i markedet, og det betyder selvfølgelig også, at man formår at fastholde en større andel af nye kunder. Det ændrer ikke ved, at fitness for rigtig mange mennesker er et koncept, som man bruger i afgrænsede tidsrum efter nytår og sommerferien, hvor der er en lidt mindre bølge,« siger han.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.