Forskere: Populær kur er en trussel mod folkesundheden

LCHF hedder den kostretning, som har taget over, hvor Dr. Atkins-kuren slap.

Artiklens øverste billede
Æg, fløde og smør er nogle af de vigtige bestanddele i LCHF_kuren.

Ris, pasta, kartofler og brød er bandlyst.

Til gengæld er bacon, smør og fløde helt i orden.

Det er i meget grove træk, hvad den såkaldte Low Carb High Fat-kur (LCHF) går ud på.

Kuren minder på mange måder om den engang så populære Dr. Atkins-kur. Den fokuserede på et højt indtag af proteiner og fedt, men ingen kulhydrater.

25 pct. af svenskerne har prøvet LCHF

Kuren indebærer ligeledes, at kulhydrater er forbudt, og at fedt, også det animalske, er af det gode.

LCHF er blevet uhyre populær i Sverige, hvor undersøgelser viser, at hver fjerde har forsøgt sig med livsstilen.

Også i Danmark er LCHF begyndt at få fodfæste. I april udkom den første danske bog om emnet, "LCHF – Spis dig mæt & glad", af Jane Faerber.

"En trussel mod folkesundheden"

Men paleo-diæten, også kaldet stenalderkost, går ligeledes ud på at få mere fedt og færre kulhydrater.

Ifølge nogle skal man dog være varsom med at spise løs af fedtet.

I et debatindlæg i den svenske avis Dagens Nyheter torsdag advarer en række svenske forskere om, at fedtkuren er en "trussel mod folkesundheden".

Indlægget er skrevet af Mai-Lis Hellenius, professor i kardiovaskulær forebyggelse, Annika Rosengren, professor i medicin, Nils Wahlgren, professor i neurologi, Lars Weinehall, professor almenmedicin og epidemilogi samt læge og ph.d.-studerende Lena Björck.

Forskere: Det går den forkerte vej

"En ukritisk og dårligt videnskabeligt underbygget anbefaling, som tilskynder til at spise mere animalsk fedt og protein fører til stigende kolesteroltal og en øget risiko for hjerte-kar-katastrofer," skriver de fem.

Ifølge skribenterne lykkedes det i løbet af 1980'erne at knække kurven, når det gjaldt antallet af hjerte-kar-sygdomme ved bl.a. at anbefale at skære ned på fedtet samt spise flere grøntsager og fibre.

Men ifølge forskernes opfattelse går det den forkerte vej. Flere mænd og kvinder mellem 35 og 44 år rammes nu af slagtilfælde.

Også svenskernes kolesteroltal er stigende, og den samlede vægt går ligledes den forkerte vej.

Gavner ikke menneskers sundhed

I samme periode er indtaget af kulhydrater faldet og indtaget af fedt steget.

Selv om forskerne finder det fornuftigt at skære ned på sukkeret og til dels også kulhydraterne, giver det ingen mening at erstatte det med masser af fedt, lyder det.

"At forsøge at komme til rette med det stillesiddende livs negative sundhedseffekter med mere animalsk fedt og protein, dvs. mere mættet fedt fra mejeriprodukter og mere rødt kød, er ulogisk og gavner ikke menneskers sundhed," skriver de.

LCHF-guru opponerer

I stedet bør man holde sig til de officielle kostråd og så vidt muligt få sit fedt fra olie og nødder, lyder anbefalingen.

En af de svenske LCHF-guruer, lægen Andreas Eenfeld, opponerer på sin blog Kostdoktorn mod forskernes fedtalarm.

Han understreger, at der generelt ikke er flere, som rammes af hjerte-kar-sygdomme, tværtimod. Og at de 35 til 44-årige siden 1990'erne har haft øget risiko for at blive ramt af slagtilfælde.

Derfor mener han ikke, at det kan kobles sammen med det øgede fedtindtag, som begyndte i 00'erne.

Taber man sig, betyder fedt intet

Den tidligere formand for Motions- og Ernæringsrådet, Bjørn Richelsen, er professor i klinisk ernæring ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Han mener ikke, at LCHF-kuren er sundhedsfarlig, hvis man rent faktisk taber sig af den.

"Ved vægttab er det som sådan ret ligegyldigt, hvordan kosten er sammensat. Det væsentlige er, at man spiser mindre energi, end man forbruger," siger han til Jyllands-Posten.

LCHF holder ikke som livsstil

Men når vægttabet er opnået, og der bliver tale om et livsstilsvalg, får kostsammensætningen betydning.

"LCHF er ikke hensigtsmæssigt som et livsvarigt kostvalg, da det indeholder for meget fedt," mener Bjørn Richelsen.

Selv om mange oplevede at de i sin tid tabte sig af Dr. Atkins-kuren, viste undersøgelser, at man ikke taber sig mere af den i forhold til andre slankekure, set over en længere periode.

Ligesom sine svenske kollegaer anbefaler Bjørn Richelsen, at man spiser varieret og i moderate mængder.

"Næsten alt kan være godt og nødvendigt, men det er især mængderne, der afgør om noget kan siges at være sundt eller usundt."

Andre læser

Mest læste

Del artiklen