Færre børn smittes med hiv

Ny tal viser, at antallet af børn, der får hiv, er faldet med 24 procent. Målet er at komme endnu længere ned.

Artiklens øverste billede

I 2015 skal verden have sin første aids-fri generation.

Sådan lyder målsætningen fra Unicef og en række partnere - forstået på den måde, at antallet af nye infektioner blandt børn til den tid er reduceret med 90 procent.

Og ifølge de nye hiv- og aidstal, som netop er blevet offentliggjort, er der kortere hen til målet, end der nogensinde har været.

Antallet af børn, der smittes med hiv, er faldet med 24 procent på to år - fra 430.000 i 2009 til 330.000 i 2011.

Alle gravide skal testes

Det bliver dog ikke uden vanskeligheder at få tallet endnu længere ned.

- Hvis vi skal nå i mål, er det vigtigt, at alle gravide hiv-testes og kommer i behandling, hvis testen er positiv, siger informationschef i Unicef Danmark, Karin Aaen.

Formand for Aids-Fondet, Lars Østergaard, er enig i, at målsætningen er realistisk - omend det nok nemmest lader sig gøre i teorien.

- Det er klart, at den helt store udfordring er for det første at skaffe nok medicin, og så derefter at få det ud, sørge for folk tager det og få kontrolleret de smittede, siger han og fortsætter:

- Så rent praktisk bliver det noget vanskeligt og kommer til at kræve et stort arbejde.

Kun hver tredje i behandling

En anden vigtig udfordring er at få flere hiv-smittede børn og gravide i behandling.

For mens over halvdelen af de hiv-smittede voksne var i behandling i 2011, gjaldt det kun 28 procent af børnene og 30 procent af de gravide (i sammenligning med 68 procent af alle kvinder).

- Vi har den medicin og viden, der skal til. Det kan derfor ikke passe, at millioner af børn og kvinder skal dø af hiv og aids hvert år. Så der er meget arbejde foran os - men det går heldigvis den rigtige vej, siger Karin Aaen.

Særligt i seks lande, Burundi, Kenya, Namibia, Sydafrika, Togo og Zambia, er det lykkedes at reducere hivsmitten blandt børn - nemlig med mindst 40 procent fra 2009 til 2011.

Den 1. december er det international Aids-dag.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.