Uddannede lever sundere og længere

Danskere med korte uddannelser har markant dårligere helbred end de højttuddannede.

Artiklens øverste billede
De højtuddannede har i langt højere grad end folk med kortere uddannelse lagt rygningen bag sig. Foto: Colourbox

Gennem årtier har skiftende regeringer gjort det til et særligt indsatsområde, at personer fra ringe kår skal leve et lige så sundt og langt liv som velstillede.

Men alligevel har borgere med lavere uddannelsesniveau stadig et markant dårligere helbred end danskere, der har siddet længst på skolebænken, skriver Politiken onsdag.

Uligheden er blevet større

På flere områder er uligheden blevet større de seneste 23 år, til trods for at hensigten fra politikere og fagfolk er den stik modsatte, fremgår det af en rapport, Statens Institut for Folkesundhed udgiver onsdag.

- Vores resultater er desværre ret deprimerende, siger en af artiklens forfattere, forskningsleder Knud Juel, til Politiken.

Forskerne har undersøgt, hvordan danskernes helbred målt på 48 parametre har udviklet sig fra 1987 til 2010. Det er oplysninger om sundhed, livskvalitet, smerter, sygdomme, livsstil, brug af sundhedsvæsnet, ensomhed og arbejdsmiljø.

Højtuddannede har stoppet rygning

De data er koblet med deltagernes uddannelsesniveau, og den overordnede konklusion er, at personer med kortere uddannelser har det værre end højtuddannede på fire ud af fem parametre.

- Uligheden er stort set den samme som i 1987, og det er overraskende, når man tænker på, hvor mange politiske kræfter der er blevet lagt i at ændre det billede, siger Knud Juel til Politiken.

Når han læser rapporten, rynker øjenbrynene mest ved afsnittet om storrygere. Det fremgår, at mens højtuddannede storrygere har trodset afhængigheden og lagt cigaretterne fra sig, fortsætter lavtuddannede med at ryge.

Minister: Et problem

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) siger, at "den voksende ulighed i sundhed er et meget stort problem". Regeringen vil opsætte mål for, hvor sunde danskerne skal være om ti år, og et af målene vil være en begrænsning af uligheden i sundhed.

- Vi har hævet afgifterne på cigaretter, og jeg vil ikke afvise, at de skal hæves yderligere, siger sundhedsminister Astrid Krag til Politiken.

LÆS OGSÅ: Skolegang kan forlænge dit liv

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.