Derfor spiser vi for meget i julen

Se de gode råd til, hvordan du lægger bestikket fra dig i tide ved julefrokosten.

Artiklens øverste billede
Når vi spiser, frigives der nydelses-kemikalier - på samme måde som ved narkotika og alkohol. Der for kan det være svært at stoppe i tide. Illustration: Colourbox

Der kan altid være et ekstra stykke flæskesteg på tallerkenen - og mere sovs. Og hvis man nu knapper bukserne op, kan man også spise en ekstra portion. Til gengæld er der ikke nogen, der skal forvente, at man er i stand til at bevæge sig i de næste mange timer.

Når julemaden kommer frem i december, spiser vi, som om vi aldrig får mad igen.

Og vores hjerne belønner os for at fylde maven op. Den frigiver nemlig nemlig nydelses-stoffer - på samme måde som narkotika og alkohol gør det, skriver CNN.

Spiser for at overleve

Følelsen af velbehag, som mad giver os, skal sikre artens overlevelse.

"Der er belønningskredsløb, som giver os nydelse, når vi spiser. Hvis vi ikke spiste, ville vi ikke overleve," siger Roger Cone, professor og formand for molecular physiology og biophysics ved Vanderbilt University.

I det meste af menneskets historie har et overskud af kalorier været en luksus, der var forbeholdt de få. De fleste måtte arbejde hårdere for at overleve.

Ubegrænsede kalorier

"Men nu, hvor der er ubegrænsede kalorier overalt for de fleste mennesker og et stort fald i mængden af fysisk aktivitet, er vi blevet fede," siger Roger Cone til CNN.

Ifølge Gary Wenk, forfatter af "Your Brain on Food" og professor i psykologi og neurovidenskab ved Ohio State University, er den nemme adgang til salt, sukker og fedt forholdsvist nyt for mennesket. Og vores kroppe belønner os stadig for at indtage den slags mad.

"Når vi får muligheden, spiser vi så meget som muligt, fordi vi tror, vi ikke ved, hvornår vi ser det igen. Men kognitivt ved vi, at det ikke er rigtigt," siger Gary Wenk.

Naturlige stopsignaler

Kroppen har dog naturlige signaler, der fortæller os, at det er på tide at lægge bestikket og stoppe med at spise. Ifølge eksperterne er problemet bare, at mange vælger at ignorere signalerne.

Når maden bevæger sig gennem maven, skal den fordøjes for at kunne bevæge sig ind i den øverste del af tyndtarmen. Når maden er nået så langt, frigiver tarmene et hormon, der fortæller hjernen, at det er tid til at indstille spisningen, skriver CNN.

Når madindtaget stiger, bliver maven fyldt op, blodsukkerniveauet ændres og hormonet ghrelin, som stimulerer appetitten, falder til ro. Det giver en mæthedsfølelse, som bør afslutte måltidet.

Tre råd til at spise mindre

"Jeg foreslår, at folk lader være med at spise, som om måltidet er deres sidste," siger Barbara Rolls, forfatter af "Volumetrics Eating Plan".

I stedet kan man prøve at følge tre råd:

  • Spis når du er småsulten, og vent ikke til du er ved at omkomme af sult - for så vil du med stor sandsynlighed overspise.
  • Stop med at spise, når du rammer en behagelig mæthedsfølelse.
  • Prøv følgende øvelse: Bedøm på en skala fra et til 10, hvor sulten du føler dig (hvor ét er meget sulten og 10 er ekstremt mæt). Undervejs i måltidet stopper du op og bedømmer, hvor på skalaen du befinder dig. Stop med at spise, når du rammer fem.

LÆS OGSÅ: Spis mindre kød og hold vægten

null

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.