Sådan undgår du myggestik og kløe

Lune sommeraftener..klask... leg i haven...klask... og hygge på terassen...klask-klask. Med sommeren kommer også de stikkende myg.

Artiklens øverste billede
Det er kun hunmyg, der stikker. Foto: Colourbox

Sæsonen for myggestik er fra maj til august, og især om aftenen og i de tidlige morgentimer går myggene på rov. De suger blod, og når de stikker, efterlader de et kløende giftstof i vores hud, som ofte bliver rød og hævet og som klør.

Fpn viderebringer her Miljøstyrelsens gode råd om, hvordan man forebygger stik og kløe og om, hvordan man bedst bruger myggemidler.

Den mest effektive måde at undgå myggestik på er selvfølgelig at sørge for, at myggene ikke kan finde et sted at stikke. En nem løsning er lange bukser og ærmer om aftenen og natten, hvor myggene stikker.

Lad myggen stikke færdig

Hvis en myg alligevel finder et sted at stikke, kan du med fordel lade den stikke færdig, for så vil myggestikket klø mindre, fordi myggen tager en del af det kløende giftstof med, når den har suget færdigt.

Vælger du at bruge myggemidler i Danmark, skal det være midler, der er godkendt af Miljøstyrelsen. Dermed har man sikkerhed for, at midlerne ikke er sundhedsfarlige at bruge, og at de er fornuftige at bruge under danske forhold.

Andre myggemidler kan være godkendt i lande, hvor der er et andet behov for at beskytte sig mod eksempelvis malariamyg eller andre myg, der overfører sygdomme. Disse midler kan være helt unødvendige i Danmark, hvor myggene ikke overfører sygdomme, og hvor det største problem ved myggene er, at de efterlader kløende myggestik.





null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen