Puls og bælte

Jeg overvejer at begynde at bruge pulsur under min træning. Men er man virkelig nødt til at løbe med et bælte omkring brystet, som jeg har set de fleste modeller har?

Bente

Svar:

Hej Bente

Det er en god idé at bruge pulsur, når du træner. Hvis du laver en test af din maksimale puls samt din hvilepuls, ved du nøjagtig, hvad din såkaldte pulsreserve er, og du ved dermed nøjagtig, hvilken intensitet du træner på. Med hensyn til det med bæltet omkring brystet, er mit svar, at det bliver du nødt til. Det, som pulsurene måler på, er hjertets sinuskurve, altså de elektriske signaler, som hjertet udsender. Det skal selvsagt måles ved hjertet. Med mange af de nyere pulsure, har du ydermere muligheden for at måle distance via GPS, således du også kan få et nøjagtigt billede af, hvor langt du løber. Der findes dog nogle billige modeller, der måler pulsen ved håndleddet, men de er meget unøjagtige.

God Træning.

Troels Clausen, MarathonSport

Andre læser

Mest læste

Del artiklen