Slip af med tankemylderet, når du skal sove

Stå op, skriv en huskeseddel, lav en kryds og tværs eller øv dig i metakognitive teknikker, hvis du har svært ved at slippe tankerne, når du skal sove.

Artiklens øverste billede
Hvis man har svært ved at falde i søvn, er der flere ting, man kan gøre. Foto: Colourbox

Huskede jeg at sende den mail? Hvorfor sagde jeg den åndssvage kommentar over frokosten? Og hvad gør vi, hvis huset ikke snart bliver solgt?

Det siges, at de fleste mennesker har omkring 70.000 tanker i døgnet, og hvis du ofte bliver overvældet af bekymringer, mentale huskesedler og spekulationer, når du ligger i din seng om aftenen, så kan det være svært at falde i søvn.

Derfor kan det være en god idé at arbejde med at undgå tankemylderet.

Det gør du først og fremmest ved at sikre dig, at du har en god aftenrutine, hvor du indstiller dig på, at du skal sove, siger Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifonden.

- Sørg for at stoppe dagens aktiviteter en times tid, inden du skal i seng, og lav et aftenritual, som du finder ro ved, siger han og tilføjer, at det er vigtigt at have nogenlunde faste sengetider og aldrig sove midt på dagen.

Hvis du bliver overvældet af tanker, når du lægger dig ind i sengen, så er det en god idé at stå op.

Gå ud af soveværelset, sæt dig med en halvkedelig bog, lav en kryds og tværs eller noget håndarbejde, siger Michael Danielsen.

- Når du mærker, at du er så træt, at du ikke kan holde dig vågen længere, skal du gå i seng igen, siger han.

Kommer du tilbage i sengen og mærker, at du bliver overvældet af tanker om, hvad du skal huske i morgen, eller mails du skal have svaret på, så kan det være en god idé at skrive det ned på en to-do-liste, siger Michael Danielsen.

Hjælper det ikke, skal du sige til dig selv, at det er okay, at du ikke kan sove - for du hviler dig.

- Du må ikke ligge og kigge på uret og tænke: ”Nu er der gået tre kvarter, og jeg sover stadig ikke”. Så er det bedre at stå op, siger Michael Danielsen.

Hvis tankerne er bekymringer over, at din søn er rejst til Australien eller huset ikke kan sælges, så er det en god idé enten at notere på en seddel, hvad du kan gøre for at komme af med bekymringerne eller øve dig i at sige ”det må gå, som det går”, siger Michael Danielsen.

Du kan også prøve en metakognitiv teknik til at slippe tankemylderet.

Det er vigtigt at huske, at vi alle har myldrende tanker i hovedet, men det negative tankemylder, der fører til søvnløshed og andre symptomer, opstår, når vi bruger for meget krudt på tankerne. Vi skal i stedet for blot registrere, at de er der, siger Pia Callesen, klinikchef hos Center og Kognitiv og Metakognitiv Terapi.

- Løsningen er at øve sig i ikke at gå i dialog med sine tanker, siger hun.

Det betyder ikke, at du skal øve dig i ikke at tænke på noget. Du skal heller ikke tvinge dig selv til at tænke på noget andet.

I stedet skal du øve dig i at registrere dine tanker uden at bruge for meget energi på dem.

Hvis du oplever insisterende, tilbagevendende bekymringstanker, og kan du ikke forstå, hvorfor de fylder så meget, så kan det være en god idé at søge professionel hjælp, siger Michael Danielsen fra Psykiatrifonden.

Læs også vores store guide om søvn:

/ritzau/FOKUS

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.