International søvnekspert gør op med det klassiske søvn-mantra: Her er opskriften på god søvn

Vi skal ikke sove otte timer hver nat, mener en engelsk søvnekspert. En dansk ekspert kalder dog metoden »for kontrollerende« for almindelige mennesker.

Artiklens øverste billede
Søvneksperten Nick Littlehales gør op med den hidtidige opfattlese af søvnbehov. Foto: Colourbox

Som voksen skal man helst sove otte timer hver nat. Sådan har det klassiske søvn-mantra lydt i mange år.

Men det gør den engelske søvncoach Nick Littlehales nu op med.

Han har de seneste år arbejdet som coach for store sportsstjerner som Cristiano Ronaldo og det britiske cykelhold Team Sky, og så har han udviklet en særlig metode, der ifølge ham kan få alle til at sove bedre.

Den såkaldte R90-metode tæller søvnperioder i stedet for timer og er beskrevet i bogen ”Sov rigtigt” med undertitlen ”Myten om 8 timers søvn. Fordelen ved en lur. Og ny metode til mental og fysisk restitution”.

R90-metoden eller ”Restitution på 90 minutter” er bygget på, at det tager 90 minutter for et menneske at gennemgå den række af søvnstadier, som udgør en søvncyklus.

Ifølge Nick Littlehales skal man optimalt sove 35 cykler på en uge - gennemsnitligt fem per nat - men man kan også sove blot fire cykler om natten, svarende til seks timers søvn, for så at sove den manglende cyklus et andet tidspunkt på ugen eller som en lur i løbet af dagen.

»Hellere få tre gnidningsfrie cykler end afbrudt søvn spredt ud over otte timer domineret af let søvn. På den måde undgår man at ty til sovepiller, og man kan altid bygge en ekstra cyklus på i længden,« siger Nick Littlehales til BT.

Littlehales understreger desuden, at god søvn også handler om timing. Derfor er det vigtigt at stå op på samme tidspunkt hver dag, og så planlægge søvnen derefter. Skal du op klokken 6.00 skal du derfor gå i seng klokken 22.30 og få fem søvncykler eller vente, til klokken bliver midnat for dermed at ramme den næste cyklus.

Ifølge en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse fra 2015 er lidt over 10 pct. af alle voksne danskere meget generet af søvnproblemer, mens 30 pct. er lidt generet. Og der er god grund til at tage søvnproblemer alvorligt.

Forskning viser nemlig en sammenhæng mellem dårlig søvn og en række sygdomme som f.eks. diabetes, kronisk stress og depression, ligesom forskere påvist, at hjernen i søvnen fjerner giftige affaldsstoffer, som kan forbindes med en række neurologiske lidelser, herunder alzheimer.

Den danske søvnvejleder ved Center for Stress og Trivsel Mikael Rasmussen vil dog ikke anbefale Nick Littlehales R90-metode.

»Hans tanker om søvnstadier giver god mening, hvis man er elitesportsudøver og skal præstere, f.eks. hvis man har en hverdag, hvor man er meget på farten og derfor ikke altid har mulighed for at sove otte timer i streg. Men for os almindelige mennesker er det problematisk at tænke søvn i cykler af 90 min., fordi man ikke får et afslappet forhold til det at sove. At du f.eks. skal vente en time med at gå i seng, fordi det ikke lige passer med dit opvågningstidspunkt er ekstremt kontrollerende,« siger han til BT.

I guiden herunder kommer vi hele vejen rundt om søvnen. Gennem 13 artikler giver vi dig et indblik i søvnens univers, og hvor syg man kan blive af at sove dårligt. Mød Mona Lagoni og Susan Rose og læs deres tankevækkende historier om helbredsmæssig nedtur - og vejen tilbage til en god tilværelse.

Vi giver dig også en lang række råd til en bedre og mere sund søvn. Og skæve læseoplevelser, der sætter søvnen i perspektiv.

God læselyst!

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.