Danske forskere har udviklet virksomt middel mod kræft

Et hold danske forskere har udviklet et antistof, der har vist sig at være særdeles nøjagtigt, når det skal slå kræftceller ihjel.

Artiklens øverste billede
Ved at sætte antistof på kroppens såkaldte T-celler, kan man slå kræftceller ihjel. Et nyudviklet antistof er mere nøjagtigt end hidtil udviklede antistoffer. Foto: Gerry Broome/AP

Et nyt antistof kan måske være et middel mod en lang række kræftsygdomme.

Antistoffet er udviklet af et hold danske forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet ved Center for Glykom Analyse, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin og Odontologisk Institut på SUND.

Fordelen ved det nye antistof er, at det genkender en kræftspecifik forandring af et ellers normalt protein på overfladen af kroppens celler.

Det betyder, at antistoffet specifikt kan genkende kræftceller. Samtidig kan antistoffet sættes på kroppens egne såkaldte »dræberceller,« også kaldet T-celler, der herefter kan dræbe kræftcellerne.

Det gøres ved, at man tager T-celler ud af cancerpatienten og tilsætter antistoffet. Herefter sættes cellerne tilbage i patientens krop, hvor cellerne gerne skulle finde kræftcellerne og dræbe dem.

Denne metode har før været brugt i behandling af kræft, men slår desværre også andet end kræftcellerne ihjel - bl.a. det raske og »normale« væv. Med det nyudviklede antistofs nøjagtighed har man dog mulighed for at benytte metoden til behandling af langt flere kræftsygdomme, for antistoffet rammer ikke de raske celler.

»De antistoffer, som har været brugt indtil nu, rammer meget mere end bare canceren. Derfor har brugen været begrænset til få kræfttyper,« fortæller Ulla Mandel, der er lektor på Odontologisk Institut og som også er medforfatter på en artikel omkring studiet, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Immunity.

Forskernes håb er, at behandlingen med antistoffet kan bruges som en model til mange forskellige typer af kræft.

»Populært sagt er antistoffet lavet over en skabelon, der gør, at vi kan tilpasse det, så det også kan bruges mod forskellige former for kræft som eksempelvis ovarie- eller brystkræft,« siger Ulla Mandel og uddyber, at forskerholdet nu er i gang med at udvikle næste generation af antistoffer.

Antistoffet har indtil videre kun været testet på mus, men det har vist sig at være så effektivt, at forskerholdet er meget optimistiske omkring den yderligere udvikling.

»Metoden har vist sig at være så god, at vi regner med at lave forsøg på mennesker inden for de næste to år, og går alt som det skal, kan det være en reel behandlingsform imod kræft inden for fem års tid,« siger Catharina Steentoft, der også har været med til at forske i stoffet.

Hun er lige nu gæsteforsker på det anerkendte University of Pennsylvania i USA hos professor i immunterapi Carl June. Hun er en af de førende professorer inden for sit felt, oplyser forskerholdet. Antistoffet er til dels også udviklet og testet i en bestemt type immunterapi i samarbejde med June og University of Pennsylvania.

Københavns Universitet har patent på og ejer rettighederne til antistoffet, og der er yderligere indgået en licensaftale med schweiziske firma ADC Therapeutics, der ejes af Astrazeneca for brug af antistoffet til en anden type kræftbehandling.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.