Omgangskredsen smitter af på din sundhed

De fællesskaber, vi er en del af, har enorm indflydelse på vores sundhed – både mentalt og fysisk - og en lang række af dem er ikke særlig sunde.

Artiklens øverste billede
Lisa Bolting er diætist, og ifølge hende har omgangskredsen stor indflydelse på, hvad man spiser. Der er hendes råd ikke at tage andres dårlige vaner til sig og tænke ekstra grundigt over, hvad og hvor meget man spiser.

»Sig mig hvem du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du er.«

Sådan lyder et gammelt dansk mundheld, og der er mere end bare et gran af sandhed i det, mener sundhedspsykolog Kaare Beck. De fællesskaber vi er en del af, har nemlig rigtig meget at sige om, hvem vi er, hvordan vi har det, hvordan vi forholder os til vores liv, og hvordan vi behandler vores krop. Omgangskredsen smitter i den grad af på vores sundhed.

»Omgangskredsen har stor indflydelse på din sundhed og livsstil, og for unge ser vi ofte, at kammeraterne har en virkelig stor indflydelse. Hvis du har en omgangskreds, der har en god, bevidst og sund forståelse af, hvad det vil sige at leve sundt, så har du et aktiv og en ressource,« siger han.

En sund omgangskreds består – ifølge Kaare Beck – af mennesker, der lytter til kroppens signaler, har respekt for kroppens behov og adresserer dem. Det kan for eksempel være ved at gå i seng, når man har brug for søvn, stoppe med at drikke alkohol i tide, ikke arbejde for meget over, spise sundt, dyrke sport og simpelthen sige fra, når kroppen ikke kan klare ræset.

Afhængigt af personens bevidsthed vil nogle have en god fornemmelse af, hvad der er sundt for kroppen.

Kaare Beck, sundhedspsykolog

»Sundhed er en meget individuel ting. Afhængigt af personens bevidsthed vil nogle have en god fornemmelse af, hvad der er sundt for kroppen,« siger Kaare Beck, der desværre ser rigtig mange, der har en decideret dårlig fornemmelse af, hvad der er sundt for dem.

I nogle ungdomsmiljøer er der for eksempel en tendens til hæmningsløs druk eller et overforbrug af euforiserende stoffer. Det kan – udover at være direkte sundhedsskadeligt for vedkommende – også gå ud over forældrenes sundhed, hvis de holder sig vågne for at køre ud i natten for at hente deres døddrukne børn. Drukferier til for eksempel Spanien, Tjekkiet eller Bulgarien er også helt almindeligt hos mange unge i dag.

»Man bliver ikke mere skarp af at drikke sig fuld torsdag, fredag og lørdag. Det er bare sådan det er,« siger Kaare Beck og fortsætter:

»De fællesskaber, unge har, er ofte enormt gode socialt, men sundhedsmæssigt bliver der slået nogle dårlige takter an. Man behøver ikke sejle rundt i Jomfru Ane Gade for at have det sjovt. Det har nogle unge mennesker ikke lært,« siger han.

En anden risikofaktor i forhold til sundhed er de mange nye digitale påvirkningsmuligheder, der er tilgængelige døgnet rundt – det kan være Youtube-videoer, computerspil på nettet, streaming af film og serier, sociale medier og meget andet.

»Det er egentlig en social aktivitet at spille computerspil sammen over nettet, men problemet opstår, når man begynder at spille den halve eller hele nat. I sådan et miljø kan man hurtigt få ødelagt sin døgnrytme, og så vil man hurtigt opleve, at ens livskvalitet falder, fordi man ikke har energi og overskud til at klare de vågne opgaver i løbet af dagen, f.eks. et studium eller arbejde,« siger Kaare Beck.

Han mener, at forældre ofte er for nølende og tøvende med at gribe ind over for de mange usunde fællesskaber.

»Forældre bør adressere det kvalitative i deres børns fællesskaber på en helt anden måde, end de gør i dag. De kan ikke finde ud af at regulere på det, fordi de er usikre på, hvordan de skal intervenere over for deres egne børn,« siger han.

Måden at finde ud af, om din omgangskreds er dårlig for dig, er ifølge Kaare Beck simpelthen at spørge dig selv: »Har jeg det godt eller ej?«

»Det afgørende er, at du har en evne til at fornemme, hvad der er godt og skidt for dig. Hvis du identificerer nogle ting i dit liv, der gør, at du ikke har det godt, så handler det om at tage benene på nakken og komme videre til noget bedre. Mange gange har folk det så slemt, at de rent faktisk er nødt til først at erkende, hvor slemt de har det for derpå at kunne tage sig sammen og komme videre,« siger han.

Fedme smitter

Mad betyder enormt meget for vores sundhed, og ligesom meget andet påvirker vores omgangskreds, hvad vi spiser. Underbevidst bliver vi endda påvirket af størrelsen på dem, vi omgås. Det viser en undersøgelse fra 2008 af 27.000 europæere fra 29 lande foretaget af professor Andrew Oswald fra University of Warwick sammen med forskere fra et andet engelsk og et belgisk universitet.

Omgangskredsen har stor indflydelse på din sundhed. Der er mange usunde fællesskaber, hvor der for eksempel drikkes og ryges meget. Den sundeste type omgangskreds er ifølge sundhedspsykolog Kaare Beck en, hvor der bliver lyttet til kroppens signaler.

Konklusionen på undersøgelsen var, at fedme er blevet et sociologisk fænomen og at det for et helt samfund kan lede til en ond spiral af selvforstærkende fedme. Forskerne påviser i undersøgelsen, at det er den relative vægt, der betyder noget for os. Så det er mindre væsentligt, om man er overvægtig, end om man vejer mere end andre af samme alder og køn i omgangskredsen. De faktorer har stor betydning for vores personlige selvbillede og vores madvaner.

Resultaterne viser desuden, at ens opfattelse af sin egen vægt hænger sammen med uddannelsesniveau. Tallene viser nemlig, at universitetsuddannede føler sig federe end lavtuddannede, selvom det sjældent er tilfældet.

Undgå usunde spisevaner

Ens opfattelse af, hvad der er normalt og socialt acceptabelt, bliver hurtigt påvirket af vores omgangskreds. Derfor bør man være ekstra opmærksom på, hvad man spiser, hvornår man spiser, hvor store portioner, og at man ikke tager andres dårlige vaner til sig. Sådan lyder rådet fra Lisa Bolting, der er diætist og vejledningschef hos Livalife.

Uanset hvor man er, og hvem man er sammen med, vil det påvirke, den måde man spiser – uanset om man vil det eller ej. Man skal være virkelig stærk, hvis man har en helt anden livsstil, end dem man har sin hverdag sammen med.

Lisa Bolting, diætist

»Uanset hvor man er, og hvem man er sammen med, vil det påvirke, den måde man spiser – uanset om man vil det eller ej. Man skal være virkelig stærk, hvis man har en helt anden livsstil, end dem man har sin hverdag sammen med,« siger hun.

Hvis det for eksempel er tradition på arbejdspladsen, at der bliver serveret rundstykker og basser to gange om ugen og kage hver eftermiddag, så kan det være en udfordring at hive rugbrød og et par gulerødder op af tasken i stedet. Ifølge Lisa Bolting skyldes det især, at vi ikke vil udelukkes fra fællesskabet.

»Det kræver styrke at bryde ud af – både fordi maden smager godt, men også fordi det er svært ikke at være med i fællesskabet og spise som de andre, og det er en påvirkning, der både kommer fra arbejdspladsen, familie og venner,« siger Lisa Bolting.

Hendes råd er, at man selv forsøger at påvirke det ved at tage den usunde mad op på arbejdet eller i familien. For eksempel ved at foreslå på arbejdspladsen at kagen skiftes ud med knækbrød og ost et par gange om ugen.

»Det kan sagtens være, at man ikke er den eneste, der har lyst til noget sundere,« siger hun.

Omvendt smitter de gode vaner også, så hvis det er kutyme blandt kollegaerne at spise sundt og dyrke motion, er det også mere sandsynligt, at du selv gør det. Derfor er der ifølge Lisa Bolting al mulig grund til selv at være et godt eksempel, gå forrest og vise, at der er en anden vej.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.