Vand er kilde til velvære

Om du er til bade i varmt eller iskoldt vand – drikke det, lytte til det eller se på det – så er vand for rigtig mange en kilde til velvære for både krop og sjæl.

Artiklens øverste billede
Varmt vand er ideelt til afspænding, bl.a. fordi kroppens vægt føles betydeligt mindre.

»Det bringer smilet frem hos mange at være i vandet.«

Sådan lyder det fra Trine Risum, der er fysioterapeut og den eneste hydroterapeut i Danmark. Hun er desuden forfatter til bogen ”Hydroterapi – træning i vand”.

»Jeg vil påstå, at vand er et sjovt medie, der kan bringe smilet frem hos mange folk, og jo mere folk smiler, jo gladere er de faktisk,« siger hun.

En af grundene til at det kan føles behageligt at være i vand, er, at man bliver meget lettere i kroppen under vand. Hvis du vejer 65 kilo på land, svarer det til, at du vejer ni kilo, når du står i vand til halsen. Det betyder, at belastningen på kroppen bliver meget mindre, og man føler velvære blot ved at være i vandet, fordi leddene er friere.

»I varmt vand føler du en form for afspænding, der er helt unik, fordi du kan kombinere afspændingen med at lave nogle ting i vandet. Det kan være vandgymnastik, yoga, afspænding eller tai-chi. Der kommer flere af den slags ting, man kan lave i vandet. Det virker fantastisk på kroppen at lave de her discipliner, vi normalt gør på land, nede i varmt vand,« siger Trine Risum.

Sunde vinterbade

»Der er en grund til, at flere og flere vinterbader, og det er faktisk, fordi de finder wellness i det. De synes, det er fantastisk, for kroppen får et kick, kredsløbet bliver sat i gang, og rensesystemerne i kroppen bliver sat i gang. Der er også tale om, at man vænner kroppen til kulde, så immunsystemet på den måde bliver styrket, og man ikke får så mange infektioner og forkølelser. Det er dog ikke videnskabeligt underbygget,« siger Trine Risum.

Blodcirkulationen i kroppen øges desuden, når man er i vandet, og hvis man for eksempel har et hævet ben, så er trykket fra vandet gavnligt.

»Det skader heller ikke nogen, at der kommer øget blodcirkulation til hjernen. Der er mange fordele at opnå på rimelig kort tid ved træning i varmt vand. Det er en meget effektiv måde at træne sin krop på – både i koldt og varmt vand,« siger hun.

Fordelene er blandt andet, at din forbrænding øges på grund af den højere blodcirkulation. Vandet giver desuden meget mere modstand, end når du udfører de samme øvelser på land.

Dorrit Kristensen mener, at vand fungerer som en slags båndoptager, der opfanger, hvad man siger.

»Ved at træne sin krop med mindre belastning jævnligt kan man også forebygge skader, og det er ikke uvæsentligt at holde sig i form på en sund måde, hvor man kan holde længere,« siger Trine Risum.

Forstå vandet

Ifølge Trine Risum virker vand også beroligende på mange – for eksempel lyden af bølgernes brus, men hun understreger, at det ikke er i en offentlig svømmehal, man skal finde roen, for de er populære for tiden, så der er ofte godt fyldt.

»Der er dog nogle svømmehaller, der har musik under vandet, så hvis du ligger med ørerne i vand, så kan du høre musikken og få en afspændingseffekt,« siger hun.

Lider man af vandskræk, er der i dag rigtig mange gode måder at afhjælpe det på, og den bedste er ifølge Trine Risum at gribe fat om problemet ved roden.

»Det er synd, at folk laver den blokering, fordi man kan søge professionel hjælp hos en svømmetræner. Ofte bygger vandskræk på en dårlig oplevelse med vand, fra man var barn. Man må overvinde angsten ved at lære at forstå vandet ved at gå ind i en svømmehal og tale med en svømmeinstruktør om, hvad vand er, og hvordan man gebærder sig i det,« siger hun.

Vand er neutralt

Inden for healing taler man om vand som en helbredende kraft – når man påvirker vandet positivt, påvirker man samtidig kroppen positivt. Dorrit Kristensen er healer og driver klinikken Skovens Helse i Dronninglund. Vand er en af hendes store passioner, og hun oplever, at det er et middel til at nå ind til folk og opleve velvære.

»Vand er enestående ved, at det er det eneste på denne jord, der er neutralt. Alt andet er syre eller base. Vi får så meget forarbejdet mad, alt for meget kød, kaffe, spiritus og lignende, som er syre. Vand kan være med til at afbalancere os, fordi det er neutralt,« siger hun.

Dorrit Kristensen, healer hos Skovens Helse, siger altid tak til sit gals vand, inden hun drikker det. Så synes hun, at vadnet bliver blødere.

Menneskekroppen består af omkring 70-80 pct. vand, og ifølge Dorrit Kristensen fungerer vand som en slags båndoptager, der kan opfange, hvad man siger og tænker. Der er blandt andet lavet forsøg af den japanske forsker, entreprenør og forfatter Masaru Emoto, hvor man har spillet heavy metal-musik for vand, hvorefter man har frosset det ned og fået deforme krystaller. Så spillede man harmonisk klassisk musik, og da man frøs vandet, kom der mere harmonisk formede krystaller. Det hører dog med til historien, at forsøgenes videnskabelige validitet har mødt kritik fra forskellige sider.

Selv betragter Dorrit Kristensen vandet som en ven.

»Hvis jeg behandler vandet godt og kommunikerer med det, så vil det hjælpe mig. Når jeg vågner, og hælder vand op i et glas, så siger jeg: ”Tak fordi vandet helbreder mig, renser mig og gør mig glad,” og så ændrer vandet smag og bliver blødt,« siger hun.

Vandet, mener hun, har sin reneste form, når det er koldest.

»At gå ned i det kolde vand er det mest udrensende, vi overhovedet kan gøre – derfor er der så mange vinterbadere. Jeg har et kar herude med iskoldt vand, som jeg går i flere gange om dagen. Hjernen er fyldt med nogle nervespor, der indeholder nogle bestemte opfattelser. Hvis man ønsker at ændre sit liv, skal man omprogrammere de opfattelser til ”jo koldere vandet er, jo bedre renser det mig,« siger hun og fortsætter:

»Vand renser også negative tanker og energier. Det kan man ikke forklare med den naturvidenskabelige model, men den kan forklares med åndsvidenskabelige model. Når du går ned i det kolde vand, går du ind i en tilstand, du kan kalde den højeste form for yoga. Du får totalt fokus. Det betyder, at tankerne bliver helt væk. Kroppen bruger den samme energi på at få varmen efter en kold dukkert, som den gør på en løbetur på tre kilometer.«

Fakta om vand

  • Omkring 70 pct. af et voksent menneskes kropsvægt udgøres af vand.
  • Et menneske kan leve uden mad i op til en måned, men kun uden vand i omkring en uge.
  • Når et menneske føler tørst, har det mistet omkring 1 pct. af sit optimale vandindhold.
  • Et menneske skal drikke ca. to liter vand dagligt for at leve sundt. Et menneske drikker i gennemsnit 75.000 liter vand gennem et liv.
  • Vand hjælper kroppen med at udskille affaldsstoffer, og vand regulerer kroppens temperatur. Hvis du har feber, skal du derfor drikke meget vand.
  • Hver dag får solen en trillion tons vand til at fordampe. Et enkelt træ kan afgive 265 liter vand pr. dag via fordampning.
  • Mere end 1/6 af jordens befolkning er uden en sikker vandforsyning.

Kilde: ViVa, Københavns Universitet

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.