Annonce
Sundhed

Dette personlighedstræk kan være grunden til, at du er stresset

Ifølge ekspert kæmper de fleste af os med dette.

»Når selvværdet er lavt, vil du være tilbøjelig til at præstere for at få ros og være på hele tiden, for at andre skal kunne lide dig. Du vil søge bekræftelse, accept og kærlighed fra andre hele tiden,« siger psykoterapeut Anne-Grete Hav Hermansen. Foto: Arkivfoto

Det er nærmere reglen end undtagelsen, at vi kender en, har en kollega, eller måske endda selv har været ramt af stress. Årsagerne til en stressbelastning kan være mange. For nogle handler det om at lære at prioritere og sige 'pyt', når alle opgaverne på to do-listen ikke er løst inden fyraften. For andre kan det handle om et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Men for de fleste handler det ifølge en ekspert på området om dårligt selvværd.

Anne-Grete Hav Hermansen er forfatter til bogen "Hvad er du værd?" om selvværd og selvtillid. Derudover er hun psykoterapeut og coach ved Alfa-Omega Instituttet. Her oplever hun, at selvværdet ofte er det egentlige problem hos de klienter, der kommer til hende med stress.

LÆS OGSÅ: 9 oversete tegn på, at du har stress

»Når selvværdet er lavt, vil du være tilbøjelig til at præstere for at få ros og være på hele tiden, for at andre skal kunne lide dig. Du vil søge bekræftelse, accept og kærlighed fra andre hele tiden,« siger psykoterapeuten.

»Det er i sig selv stressende, for så har du travlt med at gøre det godt hele tiden og gøre det næsten bedre end godt for at sørge for at få ros frem for kritik.«

En spand med huller i

I sin bog sammenligner Anne-Grete Hav Hermansen selvværdet med en spand. Er dit selvværd dårligt, er spanden fyldt med huller, så den hurtig bliver tom. For at undgå den følelse af tomhed, vil du hver dag forsøge at fylde den igen med anerkendelse fra andre for at få en god følelse, men den vil igen løbe ud af hullerne. På den måde bliver det en evig jagt på anerkendelse for at føle sig godt tilpas.

»Jeg oplever, at lavt selvværd er en folkesygdom. Det er et fåtal, jeg har mødt, hvor selvværdet har været helt i orden,« fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Derfor har du svært ved at erkende, at du har stress

Ifølge hende kan det både skyldes traumatiserende oplevelser i barndommen: f.eks overgreb, mobning eller svigt, som vi tager til os i en sådan grad, at du kommer til at føle, det er dig, der er noget galt med. Derudover kan det skyldes, at du ofte er blevet mødt med kritik og bebrejdelser fra dine forældre, kammerater og andre, hvilket stadig i dag kan få dig til at føle dig forkert, hvis du ikke høster anerkendelse og kærlighed fra familie, venner og kollegaer.

»Hvis selvværdet er i orden, og du hviler i dig selv og respekterer dig selv og dine grænser, så vil du ikke finde dig i de omstændigheder, der gør, at man bliver stresset,« siger psykoterapeuten, der tidligere har givet råd til, hvordan du får et bedre selvværd hos ALTfordamerne.dk. Læs rådene her.

En ond cirkel

Hvad der gør ondt værre er, at stress kan give endnu dårligere selvværd. Det bider sig selv i halen.

»Stress kan gå yderligere ud over selvværdet, for så bliver man selvbebrejdende over, at man er stresset. Man mener, man burde have overskud og overblik og kunne klare alt muligt, og når man ikke kan det, går det yderligere ud over selvværdet.«

LÆS OGSÅ: 12 gode råd mod stress i hverdagen

Hos fagforeningen HK oplever man også, at der kan være en sammenhæng mellem stress og lavt selvværd.

»Vi oplever, at det første man ser hos personer, der ellers har fungeret rigtig godt, og har været udsat for stress i en periode, er, at det også går ud over deres selvværd,« fortæller Heidi Lisette Bille, der er arbejdsmiljøkonsulent hos HK/Privat.

»Stressede situationer kan have indflydelse på, hvor godt du tænker om dig selv, og hvor godt du præsterer både i arbejdslivet men også privat,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan vender du tilbage til jobbet efter stress

Ifølge HK/Privat handler det om, at de krav, der er til dig som medarbejder, skal være passende. Og så er det nødvendigt med god feedback fra både kollegaer og ledere.

»På den måde skaber man tryghed omkring den arbejdssituation, man har med at gøre. Rolleklarhed gør, at man ved, hvornår har man gjort arbejdet godt nok,« siger arbejdsmiljøkonsulenten.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Alt for Damerne

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Der blev også stillet mange krav, da vi var unge – men vi blev ikke forstyrret af smartphones
Kåre Lauring
Måske er den rigtige løsning en massiv indsats i folke- og gymnasieskolen for at få afhjulpet den afhængighed, tusinder af unge har udviklet i forhold til deres smartphone og det at være med på de sociale medier og ikke at slække på kravene til de unges uddannelser.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her