Sundhedsmyndigheder: Homøopatisk medicin er humbug

I bedste fald er homøopatisk medicin harmløs. I værste fald kan den føre til dødsfald, fastslår australsk rapport. Dansk professor er ikke overrasket over konklusionen.

Artiklens øverste billede
Det australske forskningsråd, NHMRC har ikke fundet bevis for at homøopati virker.

De australske sundhedsyndigheder advarer nu mod brugen af homøopatisk medicin.

Homøopati er en alternativ behandlingsform, hvor mikroskopiske doser af det, som gør folk syge, angiveligt vil aktivere kroppens eget immunsystem, således at kroppen selv bekæmper sygdommen.

I en presseerklæring fra Det australske nationale forskningsråd for medicin og sundhed, NHMRC, offentliggjort onsdag, hedder det, at der ikke på nuværende tidspunkt findes lødige studier, som underbygger brugen af homøopati. Tværtimod advarer man kronisk syge og andre patienter med alvorlige lidelser mod at bruge homøopati frem for behandling, som er videnskabelig underbygget.

NHMRC, har i forbindelse med en meta-analyse undersøgt mere end 1800 studier af homøopatisk behandling. Heraf fandt man de 225 valide nok til at indgå i meta-analysen, og konklusionen er, at der ikke findes evidens for, at homøopati virker.

Forskningsrådets leder professor Warwick Anderson understreger, at al behandling bør understøttes af videnskabelig bevis for, at den virker.

"Og i NHMRC's rapport er der ingen seriøse studier, som støtter den homøopatiske behandling i at være bedre end placebo," siger han.

Kroniske sygdomme

Han bider specielt mærke i, at rapporten advarer imod at bruge homøoptisk behandling mod kroniske sygdomme og lidelser, som er alvorlige eller kan blive alvorlige.

"Hvis folk vælger homøopatisk behandling frem for anden, dokumenteret behandling, risikerer de at sætte helbredet på spil. Derfor er det mit råd til folk, som overvejer at bruge en homøopat, at man først konsulterer en læge og i mellemtiden fortsætter den behandling, som lægen har foreskrevet."

Den australske rapport kan få betydning for sundhedsvæsnet i Australien og en række andre lande, som hidtil har anerkendt homøopatisk behandling som tilskudsberettiget. Og for forsikringsselskabers anerkendelse af behandlingen.

Anvendes i 41 europæiske lande

I dag praktiseres homøopati i 41 ud af 44 europæiske lande, er officielt anerkendt i lande som New Zealand og Sydafrika og indgår som en integreret del af de nationale sundhedssystemer i bl.a. England, Australien, Tyskland, Holland, Brasilien, Mexico, Cuba og Indien. I Danmark anses homøopati som alternativ behandling. Ifølge WHO bruger ca. 400 millioner mennesker verden over homøopati som primær behandlingsform. Man regner med, at ca. en million australiere benytter sig af homøopati, og NHMRC er klar over, at der vil komme stærke reaktioner på rapportens konklusioner.

Derfor har processen været langvarig, og man har inddraget borgerne og inviteret alle til at indsende information og evidens for metoden. Al materiale har været vurderet af den videnskabelige komité.

Det internationale Cochrane Center, der vurderer den internationale forskning ud fra de valide undersøgelser, der findes, har siden 2008 vurderet en række undersøgelser, og kan på nuværende tidspunkt afvise, at homøopati hjælper på influenza, kronisk astma, demens, irritabel tyktarm, eller igangsættelse af fødsler. De fandt antydninger af, at homøopati kan hjælpe nogle specifikke hudlidelser som følge af strålebehandling og kemoterapi, men konkluderer, at man har brug for flere forsøg for at kunne bekræfte dette.

Dansk professor ikke overrasket

Leder af det danske Cochranecenter, professor Peter Gøtche er ikke overrasket over rapportens konkusion.

"Det er da klart, at homøopati ikke kan virke på noget som helst. Det indeholder jo ikke andet end opløsningsmiddel, idet man har fortyndet et evt. aktivt stof så meget at der stort set ikke findes et eneste molekyle tilbage i opløsningsmidlet. Placebo til homøopati er det samme opløsningsmiddel, så man sammenligner i realiteten et opløsningsmiddel med sig selv. Resultatet af sådan nonsens-forskning er givet på forhånd," siger han.

Men homøopatisk medicin er ikke blot harmløs, mener forsker og professor Edzard Ernst, én af Englands største kritikere af alternativ medicin. I 2012 publicerede han et studie, som viste, at 1159 patienter havde fået problemer af medicinen. Fire døde. Fordi deres tro på den homøopatiske medicin forsinkede anden behandling af deres livstruende sygdom.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.