Pas på røgen fra din grill

Røg fra grillkul og stegefedt kan være kræftfremkaldende. Læs, hvordan du mindsker sundhedsrisikoen, når du griller.

Artiklens øverste billede

Danmark er ifølge grill-producenten Weber et af de lande i verden, hvor der grilles mest.

Men røgen fra grillen kan være kræftfremkaldende, siger forskningsprofessor på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, Ole Hertel.

Han understreger dog, at der ikke foreligger forskning på området, så man reelt ikke ved, om man udsættes for røg i farlige mængder, når man griller.

- Vi ved, at stegning af mad og afbrænding af organiske materiale kan udlede partikler, der kan være farlige, hvis man får dem i for store mængder. Men i hvilket omfang, man så gør det, når man griller, ved vi ikke, forklarer Ole Hertel.

LÆS OGSÅ: Grill

Størst risiko ved at grille i vindstille vejr

- De højeste koncentrationer af partikler forekommer ved lave vindhastigheder, f.eks. en varm sommerdag med stillestående luft. Specielt i en lukket gård, eller hvis der på anden måde er læ, vil koncentrationerne kunne blive høje – ikke mindst i forbindelse med optænding, siger Ole Hertel.

Der er især 2 typer os fra grillen, du skal være opmærksom på: Røgen fra grillkullene og fra stegefedtet.

Optænding af grillkul skyld i mange partikler

Lige som med brændeovne kan der opstå et problem, når der ikke finder en ren forbrænding sted.

En uren forbrænding skyldes mangel på ilt til det, der brændes af, og det medfører flere sodpartikler, tjærestoffer, organisk kulstof og mineralsk støv i luften, som i værste fald både kan give blodpropper og kræft senere i livet, hvis du indånder for store mængder af det.

- Det er især optændingen, der er problemet. Derfor er det vigtigt, at man f.eks. med grillkul sørger for, at de får rigelig med ilt, så man hurtigst muligt kan få gang i en ren forbrænding af dem, siger Ole Hertel.

LÆS OGSÅ: Kan du grille miljørigtigt?

Lad grillstarteren stå for sig selv

En grillstarter er en effektiv måde at få gang i kullene på, men selv her er der en del røg i starten. Stil derfor grillstarteren lidt væk, så hverken du selv, dem du griller med og naboen får røg i hovedet.

Når kullene er helt glødende og holder op med at ryge, kan du begynde at grille.

Stegefedt giver farlig røg

En gasgrill minimerer affaldsstofferne fra forbrændingen, da der ikke udvikles røg, selvom forbrændingen stadig udvikler skadelige partikler.

Til gengæld kan både gasgrill og almindelig grill føre til at, der drypper stegefedt ned og bliver til røg.

- Denne røg indeholder de såkaldte polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH'er), som er tjærestoffer, der kan være kræftfremkaldende. Al form for stegning af kød udleder dog disse stoffer, siger Ole Hertel.

Stofferne ender også på selve maden ved stegningen, så du ikke kun risikerer at inhalere dem men også får dem ned i maven. Det sker dog i endnu højere grad med mad, der decideret er tilberedt ved rygning, f.eks. ål og laks.

Sådan minimerer du risikoen

  1. Forsteg maden i ovnen. Forsteger du bøffen, skal den også have kortere tid på grillen. Dermed udsætter du den for færre PAH’er, når du griller den. Du kommer også af med lidt af fedtet, så der drypper mindre ned på grillen.

  2. Brug marinade og rubs. Ifølge den amerikanske populærvidenskabelige hjemmeside The Oz Blog, reducerer brugen af marinader og rubs (tør-marinader) udviklingen af PAH’er på selve det, der steges. Så smør bare kødet ind i f.eks. olie og krydderier, før du griller den.

  3. Brug sølvpapir eller grillbakke. Undgå stegeos fra fedt, der drypper ned og brænder af, ved at lægge bøffen på et stykke folio eller i en grillbakke.

  4. Grill grøntsager i stedet for kød. Grillede grøntsager indeholder ikke de såkaldte mutagene stoffer, der kan være kræftfremkaldende, som grillet kød og fisk gør (kød dog 10 gange mere end fisk). Ost, brød, lever og anden indmad indeholder heller ikke mutagene stoffer.

Bolius

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.