Fokus på faste: Kan du sulte dig sund?

Fastekure er på kort tid blevet manges vej til et formodet sundere liv. Men hvad er fup og fakta?

Artiklens øverste billede
Faste og fastekure er på kort tid blevet manges vej til et formodet sundere liv. Men hvad er fup og fakta?

Spis det, du har lyst til den ene dag, og hold dig fra mad den anden dag. Opskriften lyder såre simpel, og måske derfor har flere kastet sig over fastekure i forsøget på at komme de overflødige kilo til livs.

Og kilo, der forsvinder, er åbenbart ikke den eneste fordel, som man får ud af at faste i en kortere periode. Boost af hjerne og forbrænding, lavere blodsukker- og kolesteroltal og mindsket risiko for at få kræft og hjertesygdomme. Det er blot et lille udpluk af de fordele, som de forskellige fastekure lover os. Og der er faktisk noget om snakken. Forskning understøtter nemlig, at faste kan føre en lang række helbredsmæssige gevinster med sig.

En af dem i Danmark, der ved mest om periodisk faste, er muskelforsker og ph.d. Anders Nedergaard, som også er medforfatter til fastebogen „1-dagskuren”.

”Forskning har vist, at medmindre man er undervægtig, reagerer kroppen godt på energiunderskud, så det har en sundhedsmæssig effekt, hvad enten man spiser mindre til måltiderne eller spiser færre måltider, bl.a. fordi kolesterolniveau og blodtryk vil falde. Men faste kan også virke livsforlængende,” siger han.

Der er lavet videnskabelige forsøg på dyr fra orme til aber, der alle peger i den samme retning: Hvis man begrænser dyrenes samlede fødeindtag med 20-30 procent i perioder med faste, bliver deres liv forlænget med 20-50 procent.

”Og når det gælder for aber, er det også temmelig sandsynligt, at det gælder for mennesker,” konkluderer Anders Nedergaard.

Faste forbrænder fedt

Det, der er så unikt ved fastetilstanden, er ifølge Anders Nedergaard, at kroppen går i det, der hedder ketose, hvilket vil sige, at den efter at have tømt sine sukkerdepoter begynder at forbrænde fedt. Det er den tilstand, forskerne mener, bidrager til færre tilfælde af f.eks. diabetes, alzheimers og kræft.

LÆS OGSÅ: 3 kvinder tester ny kur: Bliv slank de rigtige steder

En af forklaringerne er ifølge Anders Nedergaard, at kræftceller trives godt med sukker, men skidt med fedt, og at fasteperioder derfor mindsker cellernes tendens til at dele sig unødvendigt.

En af de fastekure, der har fået mange mennesker til at springe flere måltider over, er 5:2-kuren, som er udviklet af den engelske læge og videnskabsjournalist Michael Mosley. Den går ud på, at man som kvinde to dage om ugen kun må indtage en fjerdedel af sit daglige kalorieforbrug, hvilket vil sige 500 kalorier (600 kalorier for mænd). Resten af ugen må man spise, som man har lyst til, og resultatet er, at man taber cirka et halvt kilo om ugen.


”Selv om man spiser mere dagen efter fastedagen, er det kun op til 20-30 procent, så man vil stadig have et energiunderskud og dermed tabe dig,” forklarer Anders Nedergaard.
Og mulighederne for periodisk faste er uendelige, men det betyder ikke, at alle fastekure er lige gode, når det kommer til de sundhedsmæssige fordele.

Ifølge Anders Nedergaard er al den forskning, der knytter sig til periodisk faste, lavet på faste, der foregår hver anden dag. Det vil sige, hvor man har ca. 32 timer (en nat, en dag og endnu en nat), hvor man slet ikke spiser, derefter en dag, hvor man spiser, og så endnu 32 timer, hvor du ikke spiser og så fremdeles.

”Hvis man vil have alle de livsforlængende virkninger, ved man ikke, om en fastedag om ugen eller faste i en periode på 15-20 timer i døgnet er nok. Under alle omstændigheder vil man tabe sig. Og hvis man er overvægtig og taber sig, vil det være livsforlængende lige meget hvad,” siger Anders Nedergaard.

Kend din sult

Men risikerer man ikke at ødelægge sit stofskifte, når man faster? Svaret er nej, hvis man spørger Anders Nedergaard.
 

”Det er rigtigt, at forbrændingen bliver sat ned, når man faster. Det er, fordi man taber dig: Jo mindre man bliver, des mindre har man brug for. Når man faster, vil man tabe sig, indtil vægten passer med kalorieindtaget, og når den gør det, vil vægten stabilisere sig,” siger han.
Cand.scient. i human ernæring Per Brændgaard sætter dog spørgsmålstegn ved, om periodisk faste er løsningen på problemer med overvægt.

”Hvis man bruger det som en slankekur, vil de fleste nok tabe sig, men jeg gætter på, at det vil ende med, at de tager på igen, når de holder op med at faste – ligesom man gør efter alle andre slankekure,” siger han, der anerkender den videnskabelige forskning, som fortalerne for faste fremhæver. Men han ser samtidig et problem i, at man tager forskningsresultater og overfører dem direkte på det virkelige liv.

”I laboratoriet er sundhed lig med det, der er sundt for kroppen. Men sundhed handler ikke kun om det fysiske, men også om det mentale og sociale,” siger han, der mener, at faste vil have en negativ indflydelse på menneskets sociale liv, når man f.eks. ikke spiser frokost med sine kollegaer og aftensmad med sine børn.
Ifølge Anders Nedergaard kan det modsatte dog også være tilfældet: At folk får et mere naturligt forhold til mad.

”Mange fortæller, at de efter at være begyndt at faste i højere grad spiser af sult og ikke af sociale årsager. Når man har oplevet at være rigtig sulten, lærer man simpelthen at mærke forskel på, om man reelt er sulten, eller om lysten til mad skyldes andre årsager.”

Et modefænomen

Per Brændgaard anerkender, at det kan være en fordel at stifte bekendtskab med sin sult, men han mener, at bekendtskabet bør opnås på en anden måde.

”Hvis man gerne vil i kontakt med sin sult, findes der mere behagelige måder at komme det på. Man kan f.eks. vente med at spise sin morgenmad til op ad dagen. Holdningen er, at du ved hjælp af nogle ydre regler skaber en bedre kontakt til sin spiseregulering, men hvorfor ikke bare lytte til sin krop? I virkeligheden har folk brug for at sætte sig ned og mærke kroppen indefra,” siger han.
Per Brændgaard er overbevist om, at faste er et modefænomen på linje med detox og stenalderkost.

Han erkender, at fastekurene i modsætning til f.eks. detox er funderet i reel videnskab, men han har svært ved at forestille sig, at nogen vil kunne gennemføre periodisk faste som en reel livsforlængende livsstil.
”Kan du forestille dig at spise efter 5:2-princippet resten af livet? Hvis ja, så gør du det. Men jeg tvivler på, at det kommer til at ske,” siger han.
Anders Nedergaard mener også, at fastebølgen med tiden vil flade ud.

”Lige nu er faste et hit, og det går helt sikkert over igen som så meget andet, men det, jeg håber, vil stå tilbage, er, at vi ikke behøver at spise hele tiden for at være sunde og raske. At flere kommer i bedre kontakt med deres sult og kan sondre mellem det at have lyst til mad og have et egentlig behov for mad.”

LÆS OGSÅ: Sund & slank: 8 opskrifter med krydderier

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.