Flere er allergiske over for maling

På to år er antallet af personer, der reagerer på konserveringsmiddel, mere end fordoblet.

Artiklens øverste billede
Astma-Allergi Danmark ønsker maling mærket, når den indeholder konserveringsmidlet Methylisothiazolinone (MI). Foto: Colourbox

Forestil dig, at du er nødt til at ringe til supermarkedet for at høre, om de har malet for nylig, så du kan undgå, at dit hoved svulmer op, når du skal handle.

Sådan kan virkeligheden blive for et stigende antal danskere, der oplever en allergisk reaktion over for konserveringsmidlet Methylisothiazolinone (MI), skriver 24timer. MI findes i blandt andet maling, viser undersøgelser fra Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital, som seniorforsker Michael Dyrgaard Lundov har foretaget.

En stor stigning

I alle 17 malinger, som han har testet, var der MI. Og det er helt lovligt, da EU ikke regulerer på området for maling, i modsætning til eksempelvis kosmetik, hvor der kun må være en vis mængde MI i produkterne. Det kan i værste fald føre til et slemt astma-anfald eller så voldsom allergi, at man ikke vil kunne opholde sig i rum, hvor der er malet vægge eller lakeret gulve indeholdende MI.

»Det er forskelligt, hvor meget man skal udsættes for stoffet, før man får en allergisk reaktion, men i maling er man udsat for en meget stor eksponering, der giver mulighed for, at man reagerer på den luftbårne eksponering,« siger Michael Dyrgaard Lundov til 24timer og peger på, at der er registreret en stigning i antallet af personer, der lider af MI-allergi, hvor man er gået fra 1,3 procent MI-allergiramte i 2009 til 3,1 procent i 2011.

»Det er umiddelbart en voldsom stigning i antallet af allergiske reaktioner over for MI, og hvis det fortsætter, kan det ende med en epidemi,« siger Michael Dyrgaard Lundov og peger på et lignende konserveringsmiddel, Methyldibromo glutaronitrile (MDBGN), som for fem år siden blev ulovligt at bruge.

Allergiforbund ønsker mærkning

Også i Astma-Allergi Danmark er man bekymret over den høje eksponering af det allergifremkaldende konserveringsmiddel. Foreningen har fået flere henvendelser fra personer, der har oplevet reaktioner på maling.

Forbrugerrådet vil have, at maling fremover mærkes, når Methylisothiazolinone (MI) findes i produktet.

Miljøminister Ida Auken (SF) har nu bedt Miljøstyrelsen om at kigge nærmere på resultaterne fra Videncenter for Allergi.

Kilde: 24timer

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.